Der er stadig godt gang i Super Mario Maker som vi kan nyde til Wii U, og nu kan vi præsenterer en ny opdatering til spillet.

I kan se den fulde opdatering og den officielle udmelding her:

Dagens opdatering til Super Mario Maker tilføjer flere genstande, funktioner og egenskaber til det populære spil, som gør det endnu sjovere at skabe, dele og spille baner fra hele verden!

En ny tilføjelse er Key-genstanden fra Super Mario World til Super NES. Nøglen låser op for den nye Key Door, som giver adgang til nye områder af banen. Nøglen kan også tilknyttes fjender, som spillerne må klare for at få nøglen. På den måde kan man skabe baner med obligatoriske boss-kampe.

Under opbygningen af en ny bane kan spillerne nu ryste en mønt, som da vil skifte til en Pink Coin og hvis alle disse Pink Coins indsamles på en bane vil en Key dukke op. Ved at kombinere Key, Key Door og Pink Coins kan man kreere yderst finurlige og fantasifulde baner.

Ryster du en Thwomp efter opdateringen, fremkommer forhindringen Spike Pillar på din bane. Spike Pillar stammer også fra Super Mario World.

Spillere, som ønsker endnu flere udfordringer i 100 Mario Challenge, kan se frem til den nye sværhedsgrad ”Super Expert”. Du vinder fem nye Mystery Mushroom-kostumer, hvis du gennemfører 100 Mario Challenge i denne sværhedsgrad!

Ud over spillet bliver også Super Mario Maker Bookmark-hjemmesiden opdateret. Den vil nu have en liste over spillere, som har diverse verdensrekorder i Super Mario Maker. Se siden her: https://supermariomakerbookmark.nintendo.net/

Desuden er der fornyligt blevet lagt flere nye kostumer til Super Mario Maker. Blandt andet et Professor E. Gadd-kostume. Fans af Daisy kan gennemføre Adventures in Sarasaland Event Course for at få fat i en Daisy-dragt!

Super Mario Maker indeholder nu over 6,2 millioner baner, der er skabt af spillerne selv. Disse baner er sammenlagt blevet spillet over 400 millioner gange! Læs mere om Super Mario Maker: http://www.nintendo.dk/wiiu/games/supermariomaker

Har i en god bane i syntes andre skal prøve, er i velkommen til at dele den med os.