Media Molecule er et af de udviklerhold der bare aldrig lader til at løbe tør for gode idéer. Da de i 2008 udgav det fænomenale LittleBigPlanet blev det gjort tydeligt at hvis spilleren overdrages værktøjet til selv at skabe sine oplevelser, så behøves der ingen videre instruktioner for at sikre underholdningen. Det fokus på frihed til at skabe og interagere har fulgt udviklerne i deres seneste titel, Tearaway, en PlayStation Vita titel der intet mindre end sprudler med magi og kreativitet.
Tearaway foregår i en charmerende lille verden hvor alting er lavet af kulørt papirsfolderi, sådan som man kender det fra papercraft og origami. Du spiller som, eller rettere sammen med iota, en lille budbringer som drager ud på et langt og farefuldt eventyr for at levere en vigtig meddelelse – til dig. Det er et enormt sødt præmis som låner sig selv til mange morsomme og elskelige spiløjeblikke, men vigtigere endnu giver det anledning til et unikt gameplay.
Spillet tager nemlig det faktum at du som spiller sidder og styrer tingenes gang ganske alvorligt. Som et mystisk og nærgudommeligt ’You’ væsen, opfordres du til bogstaveligt talt at tage fat om og gribe ind i iotas magiske verden for at hjælpe ham. Det sker eksempelvis gennem slag på Vitaens trykfølsomme bagside, pusten i mikrofonen eller ved at tage billeder af dine omgivelser. Det er en fascinerende metaspiloplevelse ikke bare at være anonym dukkefører, men en egentlig aktør i et spil, hvis selvindsigt ofte er forbløffende stor.
Tearaway er skræddersyet til PlayStation Vita og har man hidtil ledt efter et spil der virkelig formår at gøre brug af konsollens mange funktioner, så behøver man ikke kigge længere end til Media Molecules seneste. Overalt i Tearaways fantastiske verden er der ting du kan interagere med gennem touchskærmen, mikrofonen og kameraet. Din guddommelige indgriben er nødvendig i de mange platformsekvenser som spillet byder på, samt i kampene mod Scraps, små stygge uhyrer af avisudklip. Hvor sådanne tiltag i spil ofte er underholdende i starten, men hurtigt bliver kedelige, formår Tearaway dog at holde det friskt hele eventyret igennem.
Selv hen mod slutningen af spillet, hvis længde ligger på omkring de otte-ti timer, introduceres der nye mekanismer der holder gameplayet spændende og engagerende. At bruge fingrene til at mase Scraps eller konsollens gyroskop til at balancere mellem platforme bliver aldrig distraherende fra resten af spillet, og det er både sjovt og intuitivt. Ikke mindst grundet en knivskarp kontrol og en kamerastyring der for det meste opfører sig ordentligt.
Imellem de mange innovative tiltag minder Tearaway en del om gamle PlayStation klassikere som Spyro og Crash Bandicoot, med kulørte og stemningsfyldte verdener, ting der skal samles og små gåder der skal løses. Media Molecules tag på den nostalgiske genre er dog ikke bare et spørgsmål om at tilsætte pæn grafik og touchfunktioner; som med LittleBigPlanet bugner Tearaway med muligheder for at udfolde sig kreativt.
Iota og en stor del af hans omverden kan ændres på, farvelægges, tilføjes klistermærker og tages billeder af. Spilleren kan også med største lethed skabe sine egne klistermærker og papirsklip som han eller hun kan pynte iota eller andre med. Således består en væsentlig del af spillets små missioner af at skulle farvelægge en elg, tegne en kongekrone til et egern, lave et uhyggeligt græskar eller lignende sjov.
Elskere af LittleBigPlanet vil uden tvivl føle sig på hjemmebane, men hvor de mange muligheder i den serie undertiden kunne være overvældende, føles Tearaway mere simpelt, på en fokuseret og brugervenlig måde. At måden man tegner, klipper og klistrer ting på er så lettilgængelig at folk uden erfaring med spil får lyst til selv at prøve, må være blandt de største kvalitetsstempler der overhovedet kan gives.
Værende et singeplayer spil med fokus på din og iotas personlige historie kan spillet ikke bryste sig med egentlige multiplayerelementer. Alligevel går det sociale aspekt ikke fløjten idet iota, udstyret med et lille kamera, kan tage billeder af ting i spillet og dele dem med omverden på spillets hjemmeside. Endnu bedre er muligheden for at finde papercraft opskrifter rundt omkring i spillet som kan printes ud og laves i virkeligheden.
Som digital underholdning grænser Tearaway til det perfekte, og dets sans for kreative detaljer, magisk spildesign og innovativt gameplay er intet mindre end mesterlig. At jeg ved spillets afslutning tog mig selv i at knibe en tåre må ligeledes vidne om den enorme kærlighed udviklerne har sunket ned i spillet og det tilsvarende stærke indtryk det efterlod mig med. Er du den lykkelige ejer af en PlayStation Vita må og skal du ganske enkelt prøve Tearaway.