Holdt du også af de søde nintendogs-spil? Så vil det nuttede spil Teddy Together, der lanceres til Nintendo 3DS-familien den 1. juli, sikkert falde i din smag. I stedet for hundehvalpe er det i Teddy Together en utrolig kær bamse, som du interagerer med.

Spillets story tager sin begyndelse med, at du får leveret en bamse sammen med en mystisk nøgle. Bamsen viser sig at være meget usædvanlig, da den lige pludselig kommer til live og begynder at tale med dig. Du skal navngive bamsen og blive venner med den. Dag for dag lærer du mere og mere om din bamse og måske bliver du også klogere på den mystiske nøgle…

Teddybjørnen vil også stille dig spørgsmål og huske dine svar, som så dukker op i senere samtaler mellem dig og din bamse. Den lærer hele tiden nye ting og du kan også præsentere den for dine venner, hvor den også vil huske, hvad de fortæller den.

Du kan fodre din bamse gennem et sjovt minispil, men vær forsigtig, for maden kan være for varm og så må du puste i mikrofonen for at nedkøle maden. Teddybjørnen kan også være en grisebasse, når den spiser og så skal du vaske den. Heldigvis elsker bamsen at bade!

I spillet findes der masser af klæder, tilbehør, sko og hatte til teddybjørnen. Du kan endda låse op for flere farver bamsepels til den. Den slags ting låser du op med mønter, som du får ved at spille selve spillet samt hvis du gør brug af visse amiibo-figurer i spillet.

Teddy Together er et utroligt hyggeligt spil, der lader dig tage hånd om og skabe en venskabsrelation med en meget sød og nuttet bamse!