I dag får Nintendo en opdatering til Nintendo 3DS-systemet, der vil forbedre funktionaliteten yderligere. En ny Theme Shop dukker op i konsollens HOME Menu. Her vil du kunne finde forskellige temaer, så du kan ændre baggrunden i menuen samt ændre på ikoner, musik og lydeffekter. Dette gælder naturligvis for alle konsoller i Nintendo 3DS-familien, også Nintendo 2DS.
Ud over fem enkle farvetemaer, der lanceres sammen med opdateringen, vil du også kunne købe andre og mere avancerede temaer med design baseret på Mario, Luigi, Peach og Yoshi. Hvis du holder af the Legend of Zelda, findes der også et design, der viser de parallelle verdener Hyrule og Lorule fra The Legend of Zelda: A Link Between Worlds. Senere på måneden kommer desuden et tema baseret på Animal Crossing: New Leaf.
Du kan se alle temaer her: http://nintendonews.com/2014/09/current-list-3ds-home-menu-themes/