Nacon har annonceret at de er nødsaget til at udskyde udgivelsen af Test Drive Unlimited: Solar Crown indtil næste år, 2023. I en ny opdatering fra udviklerne, fortæller de også om ønsket med at gøre spillet det bedste i serien. Dermed har man taget valget at droppe den tidligere generation af konsoller, så dermed udkommer spillet ikke på PlayStation 4 og Xbox One.

Spillet blev første gang vist frem i 2020, hvor man havde håbet på en udgivelse til September 2022. Men dette bliver ikke tilfældet. I et blog indlæg fortæller Nacon således, at det udskydelsen og valget af platforme, er grundet ønsket om at maksimere kvaliteten og teknologien på bedst mulige måde.

“Finally, with the aim of making the most of the technology in the latest consoles and maximizing the overall quality of the game, Nacon has decided to no longer develop Test Drive Unlimited Solar Crown for PlayStation 4 and Xbox One,”

Men selve spillets rammer har ikke ændret sig. Du vil stadig komme til at køre i luksuriøse sportsbiler. Stedet hvor du vil kunne ræse rundt, bliver i en 1:1 genskabelse af Hong Kong. Nacon fortæller blandt andet at der vil være stor fokus på livsstil i spillet, som vil indebære køb af nye biler, som så vil kunne hjælpe dig op af ranglisten for at nå til tops i Solar Crown.

Selvom det “bare” er et racerspil, så er der selvfølgelig en historie. Der vil være kampe mellem to klaner: de rige og de gade smarte. Hver klan vil gerne præge dele af byen til deres egen stil og du skal selvfølgelig vælge side. Hver har de også deres egen hovedkvarter, hvorfra du finder nye missioner, kan prale med dine biler og fejre sammen med andre.

Test Drive Unlimited: Solar Crown udkommer i 2023 på PS5, Xbox Series X|S, og PC.