Det er snart et år siden at Ubisoft udgav The Crew. Det er et open world bilspil hvor du kan køre rundt i en nedskaleret udgave af USA. Nu er udviklerne bag, Ivory Coast, ude med en opdateret udgave de kalder The Crew Wild Run. Det er i bund og grund det samme spil og du kan læse vore anmelde her, eller se det som videoanmeldelse nederste på siden.

the crew wild run 06

The Crew – Wild Run er en betydelig grafisk forbedring set i forhold til originalen. Der er mange flere detaljer og med ny lyssætning og det dynamiske vejr så er det en endnu større fornøjelse at udforske USA. Det gør sig specielt gældende hvis du vælger at bryde med historien og tage en rute væk fra alfarvej. Du vil opleve storslået natur og scenerier hvor du får lyst til at stoppe op og bare nyde indtrykket. Den nye grafik motor har tilsvarende forbedre både tegne dybden (draw distance) og billedfrekvensen.

the crew wild run 02

Der er stadig enorme mængder af indhold stoppet ind i The Crew- Wild Run. Selvom det tager tid at køre rundt mellem de forskellige områder så kan du altid finde afveksling med musik i det der svarer til din bilradio. Der er også kommet en række helt nye event og køretøjer med i denne udgave. Som i det originale spil kan du altid tage en prøve tur inden du beslutter dig for hvor dine spare penge skal anvendes.

the crew wild run 03

Sjovt nok så gør Ubisoft og Ivory Coast slet ikke noget for at fremhæve spillets absolut bedste feature – motorcykler. Jeg skal nok komme ind på de andre elementer, men lige nu så det vigtigste at fortælle at motorcykler er fantastiske. Det er lige før du kan mærke vinden i ansigtet når du tager en tur ad en bugtet skovvej. Motorcykler styres rundt med et lethed og en følelse af hastighed som i min optik er den bedste enkelte ting. Det er næsten alene tilstrækkeligt til at retfærdiggøre The Crew – Wild Run.

the crew wild run 01

Nu skal vi ikke glemme at der er mange andre ting. Der er bl.a. monster trucks. De har fået deres helt egen bane som du kan se af videoklippet i toppen. Den bane som er lavet til de nye events har også sin helt egen charme. Når du giver den gas for at komme rundt i loopet eller få mest mulig air time, så minder det lidt om radiobiler. Drag race kræver lidt ekstra fingerfærdighed så du kan komme fra start hurtigst muligt, få det perfekte gear skifter så du når hurtigste tid. Det er med til at give endnu mere frihed til at tackle de forskellige udfordringer som du ønsker. Når du er igennem historien sikrer Summits The Crew Wild Run ekstra lang levetid.

the crew wild run 05

Summits er en samling af events hvor du kan kvalificerer dig til yderligere konkurrencer for at vinde et specielt køretøj der ikke kan opnås på andre måder. Det er også her dit Crew kommer ind i billedet. Ved at teame op med andre kan du få flere point og dermed komme hurtigere til tops. Summits afvikles månedsvis med kvalifikationsløb og deltagelse inden for faste dato rammer. Det er et udstillingsvindue for alt det som The Crew Wild Run har at byde på: Monster trucks, drifting, rally, drag, motorcykler, stunts og meget meget mere.

Nogle gange er det også bare fedt at tage en af de lækre super biler, f.eks. Koenigsegg eller Pagani og så bare give den gas.

the crew wild run 04

The Crew – Wild Run er en kærkommen opdatering til eksisterende fans og et rigtigt godt bud på et bilspil for alle med benzin i blodet. Det holder fast ved den let tilgængelig arcade stil som også karakteriserede forgængeren. Denne gang i en ny lækker indpakning med en sprød grafik motor. The Crew – Wild Run har nu køretøjer til enhver smag så du kan udforske USA i lilleput format. God fornøjelse.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWarner Bros Montreal arbejder på to nye DC spil
Næste indlægXenoblade Chronicles X anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
the-crew-wild-run-anmeldelseThe Crew – Wild Run er en kærkommen opdatering til eksisterende fans og et rigtigt godt bud på et bilspil for alle med benzin i blodet. Det holder fast ved den let tilgængelig arcade stil som også karakteriserede forgængeren. Denne gang i en ny lækker indpakning med en sprød grafik motor. The Crew – Wild Run har nu køretøjer til enhver smag så du kan udforske USA i lilleput format. God fornøjelse.