The Last of Us Part II fra Naughty Dog er et mesterværk og et utrolig godt spil. Hvis du allerede har gennemført spillet og hungre efter lidt nyt, så vil den kommende opdatering helt sikkert stille sulten. For spillet får en ny sværhedsgrad, permadeath og meget mere.

Det første som opdatering bringer med sig er Grounded Difficulty. Dette bliver den ultimative udfordring. Fjenderne vil være langt mere aggressive, ressourcer vil være sparsomt at finde og det samme gælder for ammo til dine våben. En del features som har gjort spillet belejligt via en almindelig gennemførsel af spillet, er også deaktiveret. Man behøver ikke gennemføre spillet først, før Grounded Difficulty er låst op, det bliver den fra starten.

Noget helt andet er Permadeath. Her får du ét liv og hvis du dør på noget tidspunkt i spillet, så er det bare at starte forfra. Ingen checkpoints og ingen kære mor, det er brutalt. Men, hvis du gerne vil have bare lidt hjælp, kan du tænde for checkpoints.

Der vil også være op til flere nye spil tilpasninger du kan lege med. Uendelig ammunition, 4-bit audio, spejlvending, slowmotion og meget mere. Derudover vil du også kunne aktivere en timer, så du kan lave et speed-run af dit gameplay.

Den nye Grounded Update for The Last of Us Part II lander d. 13 August, 2020.

The Last of Us Part II er ud nu eksklusivt på PlayStation 4.

Læs vores anmeldelse af The Last of Us Part II her.