Det er tid til at skabe og styre en helt ny generation af simmere. I dag annoncerede Electronic Arts Inc., at The Sims™ 4 nu er udkommet til PC i Danmark. Med The Sims 4 får spillerne mulighed for at skabe simmere fyldt med personlighed og for at opleve nye måder at gøre livet til en leg på. Samtidig vil alle beslutninger være med til at påvirke og åbne en virtuel verden i konstant udvikling, som er fyldt med meningsfulde muligheder.
“Alle simmere er unikke i The Sims 4 og vil være dine helt egne, enestående kreationer, der bringes til live med markante personligheder og uendeligt mange variationsmuligheder,” sagde Rachel Franklin, ledende producer på The Sims 4. “Hvem de er indvendigt vil afhænge af den måde, du vælger at spille på. Dine simmere vil afspejle de kendetegn og drømme, du giver dem i The Sims 4, og vil komme til udtryk gennem charmerende, vilde og gakkede historier, som er mere underholdende end nogensinde før”.
Simmerne i The Sims 4 er klogere, mere genkendelige og følelsesmæssigt bevidste. Alle deres handlinger påvirkes af, hvem de er, hvad de tænker og hvordan de har det. Som spiller kontrollerer man både de nye simmeres hjerne, krop og nu også deres følelser, hvilket giver deres fortællinger nyt liv med en hidtil uset variation og detaljegrad.
En af de vigtigste grundpiller i The Sims-oplevelsen er spillernes mulighed for at lade deres personlige kreativitet komme til udtryk – både gennem de simmere, man skaber, og de hjem man opbygger til dem. “Lav en simmer” og spillets byggefunktion er blevet fuldstændig rekonstrueret og er nu mere effektivt og brugervenligt end nogensinde før, således at man kan benytte den forbedrede funktionalitet til at ændre på, flytte og placere de enkelte elementer i spillet. Derudover kan spillerne nu dele deres kreationer med andre brugere direkte gennem spillet. Ved hjælp af det helt nye galleri, kan man up- og downloade simmere, huse og enkelte værelser, så det på den måde bliver endnu lettere for spillerne af befolke deres digitale verdener.
Nye simmere med unikke personligheder og vidt forskellige følelser kombineres med effektive, kreative værktøjer og muligheden for at dele sine kreationer via spillets galleri. På den måde skabes en spændende ny spiloplevelse, som vil indlede en helt ny æra forThe Sims.
The Sims 4 har fået aldersrangeringen 12+ af PEGI. Deltag i snakken om spillet på Facebook og på Twitter via #TheSims4. Få mere at vide på www.thesims.com.














