Fire Emblem er endelig tilbage med den 16. titel, og denne gang er det på Nintendo Switch. Der har faktisk ikke været et hjemmekonsol-mainline FE spil siden Fire Emblem: Radiant Dawn (Nintendo Wii 2008), hvilket betyder mere end I aner. FE spillene har nemlig været én af de primære titler som var med til, at jeg brugte 3DS’en, så at vi endelig – ENDELIG – har en smuk, poleret og dybdegående Fire Emblem titel i HD på Nintendo Switch, betyder meget.

Jeg elsker Fire Emblem. Jeg elsker det taktiske element, karaktererne og deres interaktioner/support samtaler og jeg elsker det æstetiske design som spillene er præget af – og Three Houses mangler intet af det førnævnte:

Det er enormt stort, det er smukt, det er hjerteskærende, det er alt det som fantasy genren behøver for, at levere et ordentligt produkt. – Så du, kære læser, bliver nu inviteret med til 1100-tallets Fódlan og med til den store krig der præger de forenede nationer.

Plottet

Spillet foregår på kontinentet Fódlan. Landmassen er opdelt i tre rivaliserende nationer: i sydvest har vi The Adrestian Empire, det hellige kongerige Faerghus oppe nord på og Leicester Alliance lagt mod østen.

Centralt ligger Garreg Mach-klosteret, hjemsted til Seiros Kirken og dets akademi. Akademiet består af tre huse, The Black Eagles, Blue Lions og Golden Deer, som hvert huser studerende fra deres respektive nationer.

Efter en uventet hændelse tilbydes Byleth en position som professor på Garreg Machs akademi. Byleth får lov til, at vælge hvilket af de tre huse de vil undervise, men får forinden lov til at snakke med husenes repræsentanter, arvingerne til deres reseptkive hjemlande – Edelgard, Dimitri og Claude, samt de andre elever. Efter Byleth begynder at undervise, begynder de at se Sothis, en mystisk pige, som de kun kan se.

*Spillets Avatars navn og køn kan vælges af spilleren – dog foreslår spillet “Byleth” som primært navn.

De Tre Huse

De tre forskellige huse, tilbyder en variation af forskellige studerende (også kaldet enheder/units på slagmarken). Så når man som spiller har lagt lidt tid i, at lære de forskellige studerende at kende, er det om at vælge, hvem man helst vil undervise. Jeg personligt valgte The Black Eagles.

Men der var dog, som jeg fandt ud af, mange andre interessante studerende med ligeså interessante personligheder, i de andre huse – men det gav mig jo blot en grund til, at spille spillet igennem over flere gange.

Det første jeg lagde mærke til var, at der var mulighed for at rekruterer de andre studerende, fra de andre respektive klasser, til sin egen klasse. Dette er spillets recruitment system, som de andre Fire Emblem titler også har brugt sig af. Disse rekrutteringer er ikke obligatoriske, så de kan nemt gå forbi et blendet øje.

Hvis man nu engang har lyst til, at rekruterer andre studerende, kan man fokusere ekstra meget på bestemte attributter, såsom; Magic, Charm, Strength mm. Disse elementer er vigtige for kerne gameplayet, ja – men de er også vigtige, hvis man har i sinde at rekruterer de andre studerende. Disse attributter kan udvikles gennem LvL Up, at tage forskellige seminarer som gavner din class mm.

Alle Øjne På Læreren!

Som professor på Garreg Mach har man pligt til, at sørge for at ens studerende lærer det de behøver – men hvad de behøver er op til en selv. Ens studerende har en primær vej de gerne vil gå – om de vil være Warrior, Cavalry, Mage osv.
Det er så herfra op til en selv, som taktikker og den gode lærer, at få dem flasket mod den rigtige retning. Man kan selvfølgelig også sige nej til dem, hvis de foreslår en anden retning der ikke stemmer overens med sin egen primære plan. Det er op til en selv, at bedømme ud fra hvad man har brug for på slagmarken.

Men alle underviserer har selvfølgelig brug for lidt fritid, og det har man om søndagen. Man kan derfor vælge at vandre rundt på campus og herfra, interagere med de andre studerende, spise med dem, løse opgaver for beborene, fiske og plante planter i drivhuset. Der er dog en kalender som skal følges, så det er vigtigt, at man danner sig et overblik, og vælger ud fra hvad man har brug for.

Der er også mulighed for, at kæmpe auxiliary kampe samt andre typer kamp. Dette foregår dog på ens fridage, så her skal man endnu engang tænke sig om. Det kan være en god ide, at tage disse kampe, hvis man føler man har brug for lidt Exp til sine enheder. Men det tager hele søndagen, så det er om at prioriterer.

Denne skemalagte spilmekanik er for mig et veludført og ønsket element i Fire Emblem. Én af de ting jeg værdsætter mest ved spillene er interaktionerne mellem de forskellige karaktere. Så det, at jeg kan gå rundt og trille tommelfinger, snakke og lærer om spillets forskellige karaktere, er fantastisk. Det minder faktisk lidt om Fire Emblem Fates’ “My Castle”, som var spillets frirum. Men denne gang, i Three Houses, er det enormt og let at fare vild i.

Den Bedste Taktikker

Three Houses holder dig ikke i hånden – nope. Det er lige på og hårdt. Når man starter et nyt spil, så kan man vælge mellem Begynder/øvet eller expert – derfra vælger man yderligere om man vil spille casual eller classic –

  • Classic betyder, at de enheder der falder i kamp forbliver ude af spillet. De kommer ikke tilbage igen. Samtidig, hvis Byleth dør, så slutter kampen for – good.
  • Casual betyder, at de enheder der falder i kamp kommer tilbage næste gang slagmarken skal betrædes. – Og her taber man først, når alle enheder er ude.

Fire Emblems våben-mekanik bygget op som en slags sten, saks, papir. Det vil sige, at sværd trumfer økse, økse trumfer spyd, og spyd trumfer sværd. Derudover, er også mages og bueskytter som har langdistance angreb. Flyvende enheder som Pegasus Knights og Wyvern Riders som har en ulempe når kampen er mod bueskytter. Men spillet fortæller dig det ikke, hvilket jeg synes er storartet.

Det er nemt at forholde sig til ting, hvis man får det forklaret og forenklet. Men det at spillet tvinger spilleren til selv at tænke betyder det, at der er mulighed for taktisk og alternativ tænkning. Det er en længere kabale men det er utroligt vellykket, og det tør siges – da Intelligent Systems ikke har lavet særlig meget om på formularen.

Et af nyeste spin på formularen er, at de enheder som har en ridehest eller et flyvende dyr nu kan stå af. Dette betyder, at enhederne kan opgive deres lettilgængelige ruter, for en mere balanceret status. For som jeg nævnte før, er flyvende enheder ikke særligt glade for famøse bueskytter – så dette kan nemt løses ved, simpelthen, at stige af sin ridehest. Dette er et helt nyt element som skal inddrages, når man planlægger sin strategi – en helt ny dimension.

Derudover, er der også mulighed for at bruge battallioner. Inden en kamp går igang kan man hyre forskellige soldater, troldmænd eller lign. og dem kan man så bruge i kamp. Det laver en stun-status på din modstander i den givende tur, hvilket kan bruges effektivt. Hvis enheden står tæt på andre enheder, bliver det til et Gambit Boost, som øger angrebets styrke, hit-rate osv.

Der er også kommet et nyt spin på classes (klasser) og promovering. Før i tiden, kunne de forskellige enheder promoveres til nye klasser som forholdte sig tæt op ad deres primære status. F.eks. hvis du har en fighter enhed, kunne enheden senere blive til Warrior eller Warmaster. Men nu har vi muligheden for, at skabe og forme vores enheder som vi vil – igennem de tidligere nævnte undervisnings system. Det kan tage længere tid med nogle klasser, bevares, men at muligheden er der, skaber endnu en ny dimension vi skal forholde os til.

Support Og Gaver

Det er vigtigt, at vi ikke ser bort fra support. Dette er spillets bondingsystem, som giver den mængde backstory vi har brug for – hvis interessen da er der. De forskellige studerende har nemlig mange sjove, dybe, eller følelsesladet samtaler når muligheden opstår. Disse forhold/supports sker gennem bonding. Der er flere grader som tager tid at låse op for, samtidig kræver det, at de studerende kæmper side om side eller oplever ting sammen. Byleth har dog en bredere mulighed for, at skabe gode forhold, da de kan give gaver, løse opgaver for-, spise og drikke te sammen med – de studerende.

S-ranks er endnu engang tilbage, og dette betyder at man finder sammen med den karakter, man nu engang har et godt øje til. F.eks. kan man som den mandlige Byleth finde sammen med de kvindelige figurer, inklusiv få antal mandlige og vice versa, som kvinde. Spillet tvinger dog ikke spilleren til, at finde sammen med den første man opnår S-ranken med. På et tidspunkt, kommer muligheden hvor man skal tage stilling til, hvem man vil ende sammen med. Dette har indflydelse på slutningen af spillet – så tænk dig nøje om.

Bag Spillet

Her vil jeg kort lige bringe nogle meninger op, omkring lyddesign, karakterdesign, instruktion mm…… Jeg elsker det. Så simpelt er det! Jeg elsker lyddesignet – elle rettere sagt musikken og stemmerne bag karakterene. Jeg elsker hvordan, karakterene ser ud og så ELSKER jeg historien, og hvordan den udfolder sig. Det er simpelthen så fantastisk en historie, med en masse plottwists, drama, tragedier og alt det jazz. Det rammer rigtigt – i hvertfald på en FE nørd som jeg – og jeg er sikker på, at de fleste vil finde glæde i historien.

Musikken er vild som altid. Det er så vildt skruet sammen med de forskellige musikalske motiver, valg af instrumentation og meget mere. Specielt, så er der et musikspor, som er så atypisk og unikt når det kommer til FE, men så rigtigt på samme tid. Det kan I, kærere læsere se frem til – og I vil nemt kunne regne ud, hvornår det er.

Det Bedste Til Dato

Fire Emblem: Three Houses er det absolut bedste Fire Emblem spil jeg har spillet. Og må ærlig talt være på top 5 over mine favorit titler. Jeg ved godt, at Tactical RPG’er ikke falder i alles smag – men om ikke andet, vil historierne kunne gøre det.

Der er så mange plot twists, og forskellige hændelser, som giver spillet en masse grunde til, at spille det over flere gange. Hvert hus udspiller sig forskelligt, og det mener jeg, er sindsygt godt håndværk.

Det er smukt, dramtasisk og virkelig godt skruet sammen; både med musikken, spillets karaktere og plot. Dette er en must have når det kommer til ens Nintendo Switch bibliotek, og det vil med garanti pynte flot ved siden af de største af de største.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægCatherine: Full Body demo ude på PlayStation Store
Næste indlægFinal Fantasy XIV: Shadowbringers anmeldelse
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!