I følge IGN er det blevet bekræftet via Todd Howard, at Fallout 5 i den grad er på vej. Men du må væbne dig med tålmodighed, for Fallout 5 vil blive Bethesda Game Studios næste titel, efter de har udgivet The Elder Scrolls 6 – som så også først udkommer efter Starfield i 2023.

Xbox-Bethesda havde deres helt egen showcase først på ugen, hvor der blev fremvist utrolig mange spændende titler. Men de to nok mest eftertragtede serier såsom The Elder Scrolls og Fallout, var ingen steder at finde. Bortset fra lidt nyt indhold til Fallout 76. Men ellers ikke. Men efter at IGN havde en snak med Todd Howard, kunne han fortælle følgende om deres fremtidige spil:

“Yes, Elder Scrolls 6 is in pre-production and, you know, we’re going to be doing Fallout 5 after that, so our slate’s pretty full going forward for a while. We have some other projects that we look at from time to time as well.”

Todd Howard – IGN

Todd Howard har tidligere udtalt, at de har nogle idéer til Fallout 5 og at indtil videre har de en enkelt side med noter til hvad spillet kunne blive til i fremtiden. Men hvornår udviklingen kunne gå i gang på spillet og en fremtidig udgivelse, ligger flere år ude i fremtiden.

De startede udviklingen på Starfield tilbage i 2015, og her ligger udgivelsen altså 7 år efter. Da The Elder Scrolls 6 kun er i pre-production, så kan der gå flere år før vi ser dét spil blive udgivet. Så Fallout fans, tålmodighed.

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for Bethesda Game Studios med Starfield inden for rækkevidde, The Elder Scrolls 6, Fallout 5 og mange flere titler, så er der rigeligt at se frem til.