Kommentaren fra redkationen: “Good luck with that”. Den AI bliver garanteret en af de mest fortudindagede og indskrænkende vi får at se. Lær at leve med at blive svinet til i PvP hvis du spiller elendigt, ikke forstår gamemode eller generelt bare er en griefer.

I dag lancerer Ubisoft og Riot Games forskningsprojektet ”Zero Harm in Comms”, som er et teknologisk partnerskab, der skal forbedre udbredelsen af deres kunstig intelligens-baserede løsninger, for at forhindre skadelige spillerinteraktioner. Formålet med forskningsinitiativet er at skabe en database og mærkningsorden til gavn for hele branchen. Systemet samler data i spillet, som skal gøre det nemmere for redskaber baseret på kunstig intelligens at spore og forhindre uønsket adfærd.

Både Ubisoft og Riot Games er medlem af the Fair Play Alliance og mener derfor at grundlaget for en tryg og meningsfuld online gaming-oplevelse bedst etableres gennem vidensdeling og samarbejde. Dermed er initiativet en forlængelse af begge virksomheders overordnede arbejde med at skabe gaming-strukturer, der bidrager til mere givende sociale oplevelser og undgår skadelige interaktioner. 

”Upassende adfærd blandt gamere er en problematik, vi tager meget seriøst, men det er også vanskeligt at løse. Hos Ubisoft har vi arbejdet med konkrete tiltag for at sikre trygge og gode oplevelser, men vi mener, at problematikken takles mere effektivt ved at gå sammen i branchen.” udtaler Yves Jacquier, Executive Director hos Ubisoft La Forge. ”Gennem det tekniske partnerskab med Riot Games, og som designere af disse online-miljøer, skaber vi en direkte forbindelse til vores fællesskaber, og undersøger hvordan vi bedre kan forhindre ubehagelig in-game-adfærd.”

Gennem ”Zero Harm in Comms”-projektet, undersøger Ubisoft og Riot Games det teknologiske grundlag for fremtidige samarbejder i branchen og skaber rammer, der garanterer initiativets etik og respekt for privatlivets fred. Takket være Riot Games’ konkurrencedygtige spil og Ubisofts alsidige portefølje forventes det at databasen skal afdække alle gaming-typer og spiladfærd for bedre at kunne videreudvikle Riot Games’ og Ubisofts system. 

”Uønsket adfærd relaterer sig ikke kun til gaming – alle virksomheder med en online social platform arbejder med at håndtere den slags udfordringer. Derfor arbejder vi med branchepartnere som Ubisoft, som ønsker at skabe trygge fællesskaber og bidrage til positive oplevelser i online fora”, udtaler Wesley Kerr, Head of Technology Research hos Riot Games. ”Det her er blot et eksempel blandt mange projekter hos Riot om at udvikle systemer, der skaber sunde, trygge og inkluderende interaktioner i vores spil.”

Omend det stadig er tidligt i processen, er ”Zero Harm in Comms”-forskningsprojektet et første step i et ambitiøst tværgående projekt i branchen, der har til formål at gavne hele gaming-fællesskabet i fremtiden. Som en del af den første forskningsundersøgelse forpligter Ubisoft og Riot sig til at dele erfaringerne fra den indledende fase af undersøgelsen med hele branchen næste år, uanset hvad resultatet bliver.