Efter den succesrige amerikanske lancering tidligere i år har europæiske fans af den strategiske Fire Emblem-rollespilsserie noget at glæde sig til, når Fire Emblem Fates udkommer på fredag den 20. maj. Først skal der dog tages et vigtigt valg: Vil du kæmpe for familien, som opfostrede dig i Fire Emblem Fates: Conquest, eller dit sande hjemland i Fire Emblem Fates: Birthright?

Opvokset som en del af den royale familie i kongeriget Nohr, forandres hovedpersonen Corrins liv for altid, da det afsløres, at han egentlig var født i nabolandet Hoshido, men blev kidnappet som barn af den onde konge Garon. Nu er begge lande på kanten af krig indbyrdes, og det er op til dig som spiller at vælge, hvorvidt du vil beskytte dit oprindelige hjemland i Fire Emblem Fates: Birthright, eller om du vil gå sammen med familien som opfostrede dig og sætte en stopper for Garons rænkespil i Fire Emblem Fates: Conquest. Selve storyen ”afgøres” den 9. juni med download-udgivelsen af Fire Emblem Fates: Revelation, som tager sig af spillere, der ikke vil vælge side samt afslører sandheden om de to kongerigers krig.

Storyen ændrer sig drastisk, alt efter hvilken side du vælger. I Fire Emblem Fates: Birthright kan man påtage sig Challenge Maps til efter eget valg at opnå mere erfaring eller få flere penge. Denne udgave er egnet til begyndere eller nytilkomne siden Fire Emblem: Awakening. Fire Emblem Fates: Conquest indeholder ikke Challenge Maps, men derimod forskellige figurer, som kan rekrutteres og kræver samarbejde med dem. Dette gør figurudvikling og finanser lidt sværere at få fat i, hvilket giver en mere kompleks oplevelse, som veteraner af de tidlige spil i Fire Emblem-serien vil sætte pris på.

Nogle danske anmeldere har haft lejlighed til at se på spillet inden releasen og det lover også godt for spiloplevelsen:

5/6
”Spillet er rigtigt godt. Der er mange timers underholdning at hente om man så udelukkende spiller hovedhistorien eller også klarer sidemissionerne. Historien og hele stemningen i spillet er super godt skruet sammen og de mange forskellige karakterer er med til at skabe en dynamisk og spændende verden. Kampsystemet er også i top og føles hele tiden flydende og aktivt.”
– Pixel.tv

5/6
”Er du til episke ridderfortællinger, et stort persongalleri med masser af interaktion og et knaldsolidt turbaseret kampsystem, bør du straks kaste dig over Fire Emblem Fates. Det er noget af det bedste, genren har at byde på.”
– GeekCulture.dk

9,5/10
”Det er i det hele taget en vild oplevelse. Jeg kan ikke huske, hvornår der nogensinde er kommet tre spil i en serie på samme tid før. Det er et vildt stunt, og det er fedt, at det har betalt sig, fordi det er vildt gode spil.”
– Spilministeriet (YouTube)

Detaljer om skabelsen af disse spil er tilgængelige i Developer’s Commentary-videoerne her: www.youtube.com/nintendouk, hvor du også finder den nye lanceringstrailer. Diverse trailere og spilomtale findes også her: http://www.nintendo.dk/3ds/spil/fireemblemfates

Fra den 20. maj vil download-indhold i form af nye kort også blive tilgængeligt løbende. Du kan købene kortene individuelt eller købe Map Pack 1 for at modtage alle 11 kort plus bonusindhold, efterhånden som de lanceres.

Fire Emblem Fates udkommer også som Limited Edition med et spilkort med alle tre story-spor inkluderet, en kunstbog, en dobbeltsidet plakat og et eksklusiv SteelBook®-cover. Således kan indehavere af Limited Edition-udgaven få fornøjelsen af at spille Fire Emblem Fates: Revelation-sporet, inden det udkommer på Nintendo eShop den 9. juni. Den 20. maj lanceres desuden flot New Nintendo 3DS XL Fire Emblem Fates Edition (spil tilkøbes).