Hvis du er god til Super Smash Bros. Ultimate på Switch, er det en god ide at læse med her.

Nintendo lancerer et større mesterskab hvor det er muligt at blive Europas bedste Super Smash Bros. Ultimate spiller. Der bliver spillet som hold, og du kan læse den fulde pressemeddelelse fra Bergasala og Nintendo her:

Europas bedste Super Smash Bros. Ultimate-spillere kan snart mødes i European Smash Ball Team Cup

22. januar 2019 – Nu er det blevet tid til at smashe sig sin vej til sejr! Nintendo leder nu efter de bedste europæiske hold i Super Smash Bros. Ultimate. Turneringen går under navnet European Smash Ball Team Cup 2019 og afsluttes med en stor finale i foråret, hvor kontinentets vinder bliver kronet.

Alle Nintendo Switch-spillere, som er interesserede i at deltage i turneringen, kan forme et team bestående af tre spillere, der kan tilmelde sig sit områdes kvalifikationskampe, der vil blive afholdt i følgende lande:

· Danmark, Finland, Norge og Sverige (en region)

· Storbritannien og Irland (en region)

· Frankrig

· Tyskland

· Spanien

· Portugal

· Italien

· Rusland

· Nederlandene

· Belgien

· Østrig

· Schweiz

Kampene vil blive afgjort som bedst af tre og bedst af fem. Ingen genstande må anvendes med undtagelse af Smash Ball, som kan vende en match fuldstændig, hvis den bruges rigtigt. Matchtyper, der bliver spillet, er 2v2 Smash, Smashdown og 3v3 Squad Strike.

De vindende hold fra de tolv områder/lande mødes i en finale engang i foråret. Mere information om dette følger på et andet tidspunkt.

Følg os gerne på Facebook for kommende informationer om de nordiske kvalifikationskampe

Har du planer om at deltage i denne vilde turnering?