En opdateringshastighed på 240 Hz, 1 ms responstid samt AMD FreeSync er blandt højdepunkterne

ViewSonic Corp. lancerer XG2530, en 24,5-tommers 1080p-gamingmonitor med 240 Hz opdateringshastighed* og en række andre funktioner møntet på konkurrencepræget gaming.

“Hvis du vil konkurrere med de bedste inden for gaming, skal dit grej kunne spille med. Ud over et lynhurtigt panel på 240 Hz har vi udstyret XG2530 med en række funktioner, der kan gøre forskellen mellem sejr og nederlag – f.eks. AMD FreeSync, Black Stabilization, den præ-optimerede ColorX-indstilling og to ekstra profiler at gemme dine egne indstillinger under” fortæller Stefan Dahlqvist, Nordic Regional Manager for ViewSonic.

Knivskarp når det går stærkt
Kombinationen af et 240-Hz panel og en responstid på 1 ms betyder, at du med XG2530 hele tiden er midt i spillet –  uden forsinkelser og uden at tabe fokus uanset hvor hurtigt det går. Takket være AMD FreeSync undgår du desuden tearing i billedet, i de tilfælde, hvor der sker så meget i spillet, at computeren har svært ved at følge med skærmen.

ColorX-indstillingen kan aktiveres med ét tryk på en knap – det er din genvej til en fremragende spiloplevelse så snart XG2530 er taget ud af kassen. Med funktionen Black Stabilization kan lysniveauet i billedets mørkeste dele ganske enkelt justeres i 22 trin uden at gøre hele billedet for lyst. Foretager du selv finjusteringer til forskellige spil, kan du gemme indstillingerne under to særskilte profiler, så du hurtigt er spilleklar med optimale indstillinger uanset om du er til FPS-, RTS- eller MOBA-spil.

*240-Hz opdateringshastighed understøttes kun ved tilslutning via DisplayPort 1.2a eller HDMI 2.0.

Ergonomiske funktioner og tilslutningsmuligheder
XG2530 har en ergonomisk fod med indbyggede holdere til kabler og headset på bagsiden, 0-130 mm højdejustering samt pivot-, vip- og drejefunktionalitet. Takket være Blue Light Filter og Flicker-free-teknologi kan du koncentrere dig om spillet uden at sætte øjnene på spil.

XG2530 er desuden udstyret med 1 x DisplayPort 1.2, 2 x HDMI (hhv. 2.0 og 1.4) samt 3 x USB 3.0 (2 x type A, 1 x type B) samt to indbyggede højttalere og et 3,5-mm stik til hovedtelefoner.

Pris, tilgængelighed m.m.

ViewSonic XG2530 kan købes i Danmark til en vejl. pris på 3.990 DKK.