Det er nu et år siden at Ubisoft tog E3 med storm da den helt nye IP (Intellectual Property eller univers) Watch_dogs blev præsenteret. Det var ikke uden grund at denne helt nye Big Brother inspirerede verden fangede alles opmærksomhed med antihelten Aiden Pearce. Der har været maser af opmærksomhed og der er draget sammenligning til GTA på parabolske asteroider i en verden fyldt med digital overvågning. Historien er der stadig ikke afsløret meget af. Det eneste der er sluppet ud er, at Aiden Pearce er en hacker der kæmper mod CtOS der har gjort et eller andet ved hans familie.

Watchdog 01Det er ikke unden grund at der er sammenligninger med GTA, selvom GTA V virker som en tam affærer når jeg sammenligner med den mængde af detaljer der findes i fremtidens Chicago. Selvom du er super hacker sidder du ikke  i et dunkelt lokale omgivet af tomme pizzakasser og halvfyldte cola flasker. Nej, du bevæger dig rundt som en helt almindelige indbygger. Helt almindelig er Aiden Pearce ikke. Han kan hacke WiFi, telefoner, ATM og trafik kameraer. På din vej kan du vælge om du ønsker at læse dine medborgernes seneste SMS’er eller redde dem fra et voldeligt overfald. Det hele er op til dig i denne helt åbne verden.

Selvom Watch_dogs som IP er helt nyt, så trækker Ubisoft på deres store erfaring med f.eks. Assassins Creed og Far Cry med velafprøvede snige spilmekanikker. Dermed bliver det lige så nyt og spændende som det bliver velfungerende og kendt. Du skal selvfølgelig bekæmpe de onde mens du stiger i niveau og du bruger omgivelserne til at distraherer vagter. Jeg er overbevist om at jeg endda hørte et “Hvad var det?” da en maskine pludseligt går igang.

Jeg kan ikke forstille mig en handling der er mere oppe i tiden end det altid forbundne (always-on) samfund i Watch_dogs. Det bliver selvfølgelig afgørende at vores en-mands hacker hær får en spændende historie. Der bliver nok at tage sig til, både med hovedhistorien og de mange parallele oplevelser med indbyggerne i Chicago.

Watch_dogs er sat til at udkomme 22. november. Jeg glæder mig.