xbox-360-and-ps3-controllersI øjeblikket ryger der masser af generelt uforståelige tekniske sammenligninger mellem PlayStation 4 og Xbox One gennem luften. Personligt synes jeg noget af det vigtigste er kontrolleren, gamepad eller hvad ud nu fortrækker at kalde den. Jeg er på konsolsiden ”vokset” op med Xbox 360 og jeg har altid fundet mig godt tilpas med den. Bevares den har ikke været perfekt. Noget af det mest generende har været den store batteriklods på bunden mellem de to håndtag. Samtidig har jeg heller aldrig forstået hvorfor man har valgt den asymmetriske placering af de to analoge pinde. Kigger jeg på mine hænder kan jeg ikke lige genkende den ergonomi. Til trods for disse ting så har størrelse og tyngde passet mig godt.

Senere kom der også en PlayStation 3 til. Kontrolleren er meget anderledes hvor min største anke er størrelsen. Jeg synes at den er for lille, selvom jeg ikke har verdens største hænder. Ergonomisk har den ellers fungeret udmærket. Når jeg klagende min nød til PlayStation fans fik jeg at vide det bare var et spørgsmål om tilvænning. I dag bruger jeg også DualShock 3 uden problemer selvom det med tilvænning har vist sig at stikke dybere end som så. Der er altså elementer i design som enten passer eller ikke passer.

xbox one 40 controllerDet bringer mig frem til sammenligningen mellem PlayStation 4’s DualShock 4 og Xbox One kontrolleren. Microsoft har gjort et stort nummer ud af at fortæller om de mere end 40 forbedringer de har lavet, hvor hovedparten er usynlige. Sony har lagt vægt på deres udmærkede share funktion og de ekstra muligheder der er blevet plads til med touchpad, højtaler og headsæt stik på kontrolleren. Lige den ting har Xbox haft længe, og den eneste rigtige nye ting på Xbox er at der er rumble på aftrækkerne. Hvis du ser bort fra de ergonomiske ændringer hvor begge har fået et løft.

Jeg haft 3-4 timer spilletid med hver kontroller hvor hovedvægten har været på shootere af den ene eller anden art. Det har givet et godt førstehåndsindtryk af begge.

ps4 frontDual Shock 4 passer rigtigt godt i mine hænder. Selvom den ikke ser større ud, virker den ergonomisk bedre. Noget jeg med det samme skulle prøve var om touchpaddet var funktionelt og det var det. Det passer med at du kan nå midten med hver tommelfinger uden at anstrenge sig. Både skulder-knapper (R1/L1) og aftrækkere (R2/L2) føles næsten som på en traditionel Xbox 360 kontroller. Specielt aftrækkeren, som er nederste knap, føles rigtig god. Jeg spiller meget shootere og derfor er placeringen af skulder og aftrækker meget vigtigt. Jeg ønsker hurtigt og præcist at kunne trykke og flytte mine fingre. Det giver Dual Shock 4 på fineste måde. Vandringen i knapperne er tilstrækkelig til at give kontrol og ikke så lang at det tager for lang tid at trykke i bund. De analoge pinde er kraftigt forbedret og deadzone er stort set forsvundet. De har beholdt 4 separate knapper i D-paddet hvilket giver en præcis kontrol og det generelle layout sikrer en nem måde at komme til de enklte knapper.

ControllersXbox One kontrolleren virker noget mindre og lettere end den tidligere til trods for at den har fået rumble effekt på aftrækkerne. Jeg har altid slået rumble fra så for mig er det ikke en feature der giver værdi. Jeg synes det er formålsløst at forsøge at sigte præcist blot for at en game designer med rumble feber forsøger at rykke kontrolleren ud af mine hænder. Når jeg sidder med den nye virker den ikke på samme måde velkendt som på Xbox 360. Faktisk har jeg med den samme følelse som første gang jeg samlede en Dual Shock 3 op og tænkte: Det her kræver øvelse. Det er som om batteriklodsen en bunden på Xbox 360 tvang mig til at sidde med hænderne så det passede. Xbox One er helt flad på bagsiden og derfor kommer min højre hånd til at vride indad for komfortabelt at nå både analog pind og aftrækker. Det har så desværre den effekt at den midterste del af pegefingeren ofte kommer til at trykke på skuldertasten når jeg trykker aftrækkeren i bund.

Xbox-One-featured4Jeg brugte en del tid sammen med CoD Ghost for at finde en bedre måde at holde uden at det lykkes. Kigger man på kontrolleren så kan du også tydeligt se at skulderknappen har en bue nedad. Efter et stykke tid var min fornemmelse at jeg både skød og kastede en granat i de tilfælde hvor jeg løb til venstre. På det tidspunkt presser jeg min tommelfinger helt til venstre og den bevægelse får pegefingeren til at trykke både aftrækker og skuldertast ind. Jeg prøvede at flytte min pegefinger så det kun er det yderste led der hviler på knappen og det fungerede ikke godt for mig. Hvor de analoge pinde er rigtigt gode med blød plastic og nubrede så er aftrækkerne af hård glat plast. Det er jo nok for at få rumble effekten, hvor den ville jo blive dæmpet hvis det var blød gummi som på Dual Shock 4. Det er helt sikkert noget hvor jeg er nød til at finde en løsning da det ikke virkede som noget der kunne trænes væk. Jeg forestiller mig måske at prøve med skatertape for at få kontrol med aftrækkeren.

Oplevelen var noget af en overraskelse og baseret på mine timers erfaring med de to kontrollere så virker Dual Shock 4 som den der personligt passer mig bedst. Der skal selvfølgelig mange flere timer og flere forskellige genrer til for at fælde endelig dom. Der er også i høj grad en smagssag hvad du foretrækker. Jeg er overbevist om at der nok skal blive rig lejlighed til at udveksle synspunkter, fordele, ulemper og hvad der virker bedst til hvilket spil. Tak fordi du kiggende med.