Vin Diesel er tilbage som Xander Cage som vi troede død efter historien i franchisens 2005 udgivelse xXx: State of the Union (hvor helten var Ice Cube). Vores helt med hang til store overfrakker er i den grad i live og klar til at tage os med på en tur med hæsblæsende action. Der er ikke pillet ved formatet siden den første udgivelse i 2002 hvor Vin Diesel spillede Xander. Det er action fra den ene ende til den anden hvor du for alt i verden ikke må grave for dybt i din forståelse af handlingen. Det er slet ikke meningen.
xXx programmet rekrutterer adrenalin junkies og forvandler dem til agenter. Det er Agent Augustus Eugene Gibbons (Samuel L. Jackson) som er den farverige NSA chef som samler de uge eventyrer. Der er som sædvanlig tale om en gruppe terrorister der ønsker at erobre det er tilbage af verden når de først har lagt det meste i ruiner. Efter et spektakulært tyveri fra NSA, der bl.a. inkluderer et spring fra én bygning til en anden gennem et vindue, så hives Xander ud af sin hyggelige tilværelse. Denne gang får han hjælp af en brede vifte af skuespillere fra hele verden. Sjovt nok så er de fra Indien, Kina, Thailand og England hvor biograf markedet er stort.
Det giver også en bred vifte af skuespillerpræstationer. Jeg mener stadig at Vin Diesel har masser af replikker som kun han kan slippe af sted med. Kommentaren ”the things I do for my country” da han efter lader et rum fyldt med en overflødighedshorn af kvinder, tager stikket. Ellers finder du Oscar nominerede skuespillere som Toni Collette (Jane Marke), over UFC kæmperen Michael Bisping (Hawn) og så lige en gæsteoptræden af fodboldspilleren Neymark, som spiller ham selv. Det giver en sjældent set variation.
Handlingen virker som om den er sammensat af en gigantisk serie af X-games konkurrencer. Der er den ene mere dødforagtende ekstrem sport efter den anden. Det hele mens de forskellige forbipasserende lader som om det er en integreret del af hverdagen i deres del af verden. Hvis du er til ekstrem sport så er der også masser af lækkert ekstra materiale. Normalt er hovedparten af en moderne actionfilm computer grafik (CGI) med kun ganske få rigtige stunts. Her vises hvordan forskellige atleter, der ofte bliver sponseret af energidrik, viser hvordan det gøres IRL.
xXx: Return Of Xander Cage er en omgang let fordøjelig action der er lavet for at underholde. Det gælder om at have lige dele action, kendte atleter og skuespillere og så selvfølgelig en hovedperson der ikke tager sig selv for alvorligt. Hvis du gerne vil se nogle af de mange stunts der laves er der masser af ekstra materiale på skiven.
Tak til Paramount Home Media og PR Nordic for at gøre den anmeldelse mulig.