Et fortryllende eventyr i Yoshi-platformserien venter os, når Yoshi’s New Island udkommer til Nintendo 3DS-familien den 14. marts 2014. Spillet illustrerer en bred vifte af stilarter, der rigt viser Yoshi-universets eventyrlige charme. I Yoshi’s New Island kan du enten trampe på fjenderne eller sluge dem rå på rejsen frem til at få genforenet Baby Mario med Baby Luigi!
Yoshi’s New Island er en opfølger til Super Nintendo-titlen Super Mario World 2: Yoshi’s Island og udspiller sig et nyt sted, nemlig Egg Island. I dette nye kapitel i serien er Baby Luigi endnu engang blevet ført væk, og det er nu op til Yoshi-klanen at sørge for Baby Marios sikkerhed og begive sig ud på opdagelse efter Marios bror.
Uanset om du har fulgt de Yoshi-dedikerede titler siden Super Mario World 2: Yoshi’s Island eller om du er helt ny ud i Yoshi-klanens ægsmidende eskapader, kan du begive dig ud på en magisk rejse, når Yoshi’s New Island udkommer eksklusivt til Nintendo 3DS-systemet den 14. marts.













