PlatinumGames har gået stille med dørene I lang tid. Efter deres sidste spil tilbage I 2017, Nier Automata, har vi ikke hørt synderlig meget til dem. Men alt det ændre sig I denne uge med deres kommende udgivelse af Astral Chain på Nintendo Switch. Måske har du hørt om spillet, hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi har haft den fornøjelse at anmelde spillet på Nintendo Switch og lad os bare sige, uha dét godt!

Astral Chain er uden tvivl et spil med masser af potentiale og er noget af det bedste PlatinumGames har produceret, nogensinde. En utrolig farverig dyster verden, drysset med en masse mekanikker fra udviklerens tidligere spil såsom Bayonetta og Metal Gear Rising: Revengeance. Spillet er utrolig velpoleret og har fokus alle de rigtige steder. Action kommer i rigelig mængder såvel som stille stunder og masser af historie at fordybe sig i.

Dykker vi ned I historien, så tager Astral Chain dig med på den vildeste sci-fi tur. Det er en fremtid præget af kaos og mystiske protaler dukker op overalt. Det sted som du befinder dig I denne besynderlige verden, hedder ‘The Ark’ og er en storby. Den grafiske stil er ligesom de velkendte animé og manga historie, og det ses tydeligt I de store områder du bevæger dig I. Det er ikke åben-verden, men store aflukkede områder du går rundt I. Bygningerne har den velkendte sci-fi stil man kunne forvente og på Nintendo Switch skærmen i håndholdt tilstand, ser det uhyre godt ud.

Væsner kaldet chimeras træder frem fra portalerne og truer nu menneskeheden med at rive alt fra hinanden. Mennesker bliver kidnappet ind I den mystiske verden på den anden side, alt er håbløs. Men, heldigvis har verdenen dig! Du er fra en special styrke kaldet Neuron, der ikke alene er de eneste der kan bekæmpe disse chimeras, men kan også kontrollere dem. Du kan tage styringen af en chimera og her er de bedre kendt som ‘Legions’. De holdes I en form for snor og de er især nyttige I kampe og når du efterforsker.

Spillet giver dig valmuligheder I starten såsom valget mellem at være én af to tvillinger, dreng eller pige. Den tvilling man ikke vælger, bliver din partner I resten af spillet. Det har ikke den store påvirkning, og er mere en præference for den der spiller. Her kan du også ændre småting såsom hårfarve, frisure og hudfarve. Senere I spillet kan du erhverve dig nyt tøj og udstyr, til at personliggøre dig ligesom du ønsker. Valgmulighederne er ikke mange, men det er nok til at holde dit look frisk og det er også mere historien og gameplayet man skal have fokus på.

Hvad skal du så lave I ‘The Ark’ og alt det med en ‘Legion’, hvad går det ud på? Du skal som efterforsker og ansat I special styrken, finde ud af hvad de nyankomne gæster har tænkt sig og ikke mindst gøre byen et sikkert sted at bo igen.

Du skal snakke med mennesker, samle ledetråde og løse de mange gåder på din vej. Din Legion hjælper dig med din efterforskning, da den ofte kan se ting du ikke selv kan. Den træder selvfølgelig også til I kampsituationer, for du kommer til at støde på mange forskellige chimeras både I din verden og på den anden side af de mange portaler.

Du har et sværd og en pistol som våben, men disse kan opgraderes med tiden. Under kamp kan der skiftes mellem dem, men er det ikke nok slagkraft, så skal din Legion ind I kampen. Som sagt holdes den I en form for snor der er forbundet mellem dig og den. Du kan styre den rundt og kaste den mod fjender, hvorfra den vil angribe automatisk. Men der er også mulighed for at lave komboer der giver ekstra meget skade, hvor I hjælpes ad. Styre du din Legion hele rundt om en fjende, skaber det en fælde hvor fjenden er lammet i kort tid. Meget nyttig ved fjender der enten hurtige eller svære at nedlægge.

Det kan blive til nogle intense kampe og med tiden er det også nødvendig at mestre taktikken I at bruge sin Legion på den helt rigtige måde, for at få overhånden mod de stygge chimeras. Din Legion har et stort sværd den bruger I kamp og med den, kan du også skære dine fjender lidt ligesom I Metal Gear Rising: Revengeance, hvor du med præcision kan styre sværdets bevægelse. Både dig og din Legion har begge et skilltree der kan udnyttes og dermed får i flere forskellige kampteknikker og tricks der kan bruges i kamp. For fjenderne bliver kun mere kræftfulde og med tiden skal der også kæmpes mod andre hårdtslående Legions der er gået amok.

Der er så meget historie og fedt gameplay at komme efter I Astral Chain, at man kan blive helt overvældet I starten. Men med alt det spillet har at byde på lige fra den ret så flotte grafiske præstation til det hurtige gameplay, så er det svært ikke at lade sig begejstre over en titel som denne. At spillet køre så godt som det gør på Nintendo Switch, er et klart tegn på at PlatinumGames ved hvad de laver. Dette spil er uden tvivl deres mesterstykke og med alt det man får ud af Astral Chain, så er det en no-brainer at kaste sin tid efter spillet.

Astral Chain udkommer på Nintendo Switch d. 26 August, 2019.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDisney Klassiker nummer 59 annonceret
Næste indlægCONTROL – Anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
astral-chain-anmeldelseAstral Chain er et must-have! PlatinumGames har formået at lave spil fyldt med diverse genre, gameplay mekanikker og indhold, at det er svært at finde noget negativt at sige. Spillet er utrolig godt skruet sammen. Man kan bruge timevis med spillet, uden at man falder i en loop af kedsomhed, da der hele tiden sker et eller andet nyt og spændende. Vi har kun de varmeste anbefalinger herfra. Til PlatinumGames, bravo!