Bayonetta udkom i 2009 til Xbox 360 og PlayStation 3 og nu otte år efter så er det udkommet til PC. Det er alene at betragte som unyttig paratviden for i min optik så er Bayonetta stadig et af de bedste – om ikke det bedste – hack’n’slash. PC udgaven er opdateret til at udnytte den hardware der nu findes hvilket betyder at du ud problemer får spillet i 4K med en billedfrekvens låst til stabile 60. Teknisk er det den måde jeg synes en genudgivelse skal laves.

Historien er til at overse. Det handler om heksen Bayonetta der er bevæbnet fra top til tå, hvilket i denne sammenhæng betyder pistoler spændt fast på stiletterne. Hendes hårpragt er uden sidestykke og anvendes både som beklædning og til at æde engle. Hun har selvfølgelig også sine problemer og kæmper med hukommelsestab med tilbageblik på hændelser for 20 år siden. Der er faktisk meget fortælling hvis du gider og ellers er den fiktive europæiske by Vigrid en fabelagtig kulisse som du kæmper dig vej igennem.

Der er gjort et glimrende stykke arbejde med at tilpasse styringen fra kontroller til til mus og tastatur. Når du spiller hack’n’slah så er meget baseret på kombo’er hvor du i sekvens trykker den kombination som giver det vildeste angreb. Det bedste er at nogle komboer kan afsluttes med en execution som kaldes Wicked Weave. Her transformerer Bayonetta’s hår sig til en knyttet næve eller en støvle som klasker fjenden godt og grundigt. Hvis du skal have succes i denne type spil gælder det om at finde den rette rytme til at udføre det forskellige komboer. Jeg er ikke den skrappeste til dette så jeg valgte den lette sværhedsgrad hvor du bliver assisteret til bl.a. at står så du rammer.

Det betyder at selv jeg får gavn af Witch Time som er super energi du kan sparer op. Når du anvender denne så fryses fjenderne og du kan udføre en altødelæggende kombo uden at frygte for repressalier. Det er enestående underholdende kun overgået af den fuldstændige over the top Climax execution som afslutter boss kampene. Her skaber Bayonetta et gigantisk monster af sit hår som på den ene mere absurde måde efter den anden fortærer bossen. Det hele bindes sammen af smukt koreograferede cutscenes. De er af mærkværdige årsager holdt i 30 fps uden at jeg synes det skaber et problem.

Det eneste jeg ikke er super begejstret for er de quick time events (QTE) som kan resulterer i din alt for tidlige død. Ellers har jeg rigtigt svært ved at finde noget som skulle være bedre. Du har masser af muligheder for at justerer den grafiske ydelse til det du ønsker. Har du en controller kan du anvende den. Foretrækker du tastatur kan du vælge lige nøjagtigt den opsætning som behager dig.

Bayonetta er en humoristisk heltinde der helt tydeligt nyder hvad hun gør. Spillet er i en klasse for sig og har stadig et unikt og velfungerende kampsystem som har inspireret titler som DmC og Nier. Alderen kan skimtes på PC udgaven. Det forhindrer på ingen måde Bayonetta i at leverer underholdning i særklasse. Det er stadig et af de bedste – om ikke det bedste – hack’n’slah.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlæg3 Nintendo 3DS spil har fået udgivelses dato
Næste indlægFørstehåndsindtryk af Quake Champions
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
bayonetta-pc-anmeldelseBayonetta er en humoristisk heltinde der helt tydeligt nyder hvad hun gør. Spillet er i en klasse for sig og har stadig et unikt og velfungerende kampsystem som har inspireret titler som DmC og Nier. Alderen kan skimtes på PC udgaven. Det forhindrer på ingen måde Bayonetta i at leverer underholdning i særklasse. Det er stadig et af de bedste - om ikke det bedste - hack’n’slah.