Blue, der er førende inden for god lyd til streaming, har indgået et samarbejde med den verdenskendte, svenske e-sportsorganisation Ninjas in Pyjamas om at sammensætte to unikke bundles til gamere. Hver bundle indeholder Blues Blackout Yeti – den populære USB-mikrofon ideel til streaming – samt Hi-fi-høretelefonerne Lola eller Mo-Fi. Blue garanterer, at man med dette udstyr kan game og lyde som de professionelle.
Blue, der gennem 20 år har været førende inden for lydteknologi og -design, har netop indgået et spændende samarbejde med et af de mest anerkendte, professionelle e-sport-brands i verden, Ninjas in Pyjamas – også kendt som NiP.
Udstyret gør forskellen
NiP har rødder i Sverige og er blandt de ældste, største og mest succesfulde professionelle e- sport-teams i verden – særligt kendt for deres historie i spillet Counter-Strike.
– Vi er meget begejstrede for de to nye streamer-bundles, som vi sammen med Blue har sammensat. Godt udstyr er super vigtigt, særligt når det kommer til streaming, og derfor bruger vi Blues udstyr i vores gaming-setup hjemme, siger Adam ”friberg” Friberg fra NiP og fortsætter: Blue-mikrofonernes lydkvalitet gør, at vi kan give vores fans den bedste lydoplevelse. Enhver gamer ved, at et par gode høretelefoner kan gøre hele forskellen. Blues høretelefoner afslører hver eneste lille detalje i spillet og giver på den måde en konkurrencemæssig fordel.
Tager spillet til næste niveau
Der er to bundles i Blue/ NiP serien: en ”Pro Streamer Bundle”, som består af Blackout Yeti+Lola og en ”Ultimate Pro Streamer bundle”, som består af Blackout Yeti+Mo-Fi.
Med Blackout Yeti er det nemt at producere streams og lydindspilning i studiekvalitet, og det har gjort Yeti til én af de mest populære mikrofoner blandt gamere verden over. Mikrofonens proprietære tri-kapsel-teknologi giver – sammen med muligheden for at vælge mellem fire forskellige lydspor – en fantastisk lyd til gameplay, streaming og in-game-kommunikation. Den simple plug ’n’ play-funktion, kontrolknapperne til at styre både volumen og til at vælge lydspor samt en nem mule-funktion gør Blackout Yeti til den mest intuitive og alsidige USB-mikrofon på markedet. Derudover tilfører mikrofonens sorte farve og elegante look stil til enhver gamers udstyrs-setup.
Ud over Blackout Yeti indeholder Pro Streamer-bundlen også Blues hi-fi-høretelefoner Lola, som takket være Blues specialfremstillede 50mm drivere og store kabinetter sikrer en ekstremt nøjagtig lydgengivelse.
Den anden bundle i Blue/NiP-samarbejdet – Ultimate Pro Streamer bundle – kombinerer Blackout Yeti-mikrofonen med Blues Mo-Fi-høretelefoner, som kan tilfredsstille selv de mest audiofile gamere. Kombinationen af 50mm ultradetaljerede drivere og en indbygget forstærker
sikrer et lydbillede med usammenlignelig dybde, kraft og klarhed, så man altid er et skridt foran konkurrenterne.
Design der skiller sig ud
Både Lola og Mo-Fi har et karakteristisk, nærmest futuristisk design, der får høretelefonerne til at skille sig ud fra de modeller, man ellers ser på markedet. Designet er inspireret af Formel 1- bilers fintunede affjedring, og ud over at det giver høretelefonerne et anderledes udtryk, bidrager det til optimal lydpræsentation og en god pasform. Høretelefonerne har en tynd letvægtshovedbøjle med fire fleksible ”led”, der sammen med justerbare ”arme” på ørekopperne sørger for, at Mo-Fi og Lola sidder godt og parallelt på hovedet. De øreformede ørekopper danner et tætsluttende skjold omkring ørerne, så man undgår at blive distraheret af udefrakommende støj.
Pris
Vejl. udsalgspris Ultimate Streamer Bundle (Blackout Yeti+Lola): 2749 kr.
Vejl. udsalgspris Ultimate Pro Streamer Bundle (Blackout Yeti+Mo-Fi): 3490 kr.
For mere information, besøg: http://www.bluemic.com/gaming/














