Bravely Default er et navn, der måske vækker genklang blandt JRPG-fans med kærlighed til klassisk turbaseret gameplay, jobklasser og de konventionelle, episke historier om krystaller og verdensskæbne. Jeg spillede originalen halvt igennem på 3DS, men fik den aldrig færdiggjort – så da HD Remaster-versionen landede på Switch 2, var det på høje tid at vende tilbage til Luxendarc og give det et ordentligt skud.
Tak til Bandai Namco for anmelderkoden!
Du følger Tiz, Agnès, Edea og Ringabel – fire helte kastet sammen af skæbnen for at genoprette verdens balancerende elementer via de mystiske krystaller. Historien starter traditionelt, men karaktererne udvikler sig løbende, og især dynamikken mellem den målrettede Agnès og den bramfrie Edea giver gode grin og drama. Ringabels flirtende kommentarer giver ofte et værdsat comic relief, selv når det hele ellers ser sort ud.
Tiz derimod forbliver lidt af en flad figur – han er den typiske “helte arketype” i gruppen, og selvom han har sin plads i fortællingen, savner jeg lidt mere kant.Et af spillets absolutte højdepunkter er det interessante, turbaserede kampsystem. “Brave” og “Default”-mekanikkerne giver en unik strategisk dybde, hvor du vælger mellem at spille defensivt og gemme ture – eller satse alt på én altødelæggende angrebsbølge.
Hver større bosskamp føles som et taktisk puslespil, hvor du ikke bare skal kende dine egne styrker, men også mestre svaghederne hos fjenden. Der er glæde at finde i de mange eksperimenter med jobklasser og evne-kombinationer – og når det hele lykkes, føles sejrene velfortjente.
Dog kræver systemet også sin del af grind, især hvis du vil mestre alle jobklasser – der er mange! Heldigvis kan du justere “Encounter Rate”, hvilket gør det lettere at finde den rette balance. Det er dog en smule irriterende, at du skal optjene særlige tokens i nye mini-spil for at få adgang til 0% og 400% encounters – især når mini-spillene ikke er voldsomt fængende.
Switch 2-versionen tilføjer to nye mini-spil:
• Luxencheer Rhythm Catch – hvor du skal time Joy-Con-bevægelser i takt med musikken.
• Ringabel’s Panic Cruise – et simpelt luftskibs-eventyr med lidt puzzle-agtig styring og kampe.
Ingen af dem er decideret dårlige, men de føles mest som undskyldninger for at udnytte Joy-Con-funktionalitet og tilføje flere belønninger – ikke noget, du vender tilbage til af lyst.
Spillet ser generelt skarpere og flottere ud, især byerne med deres håndmalede æstetik. De har bevaret noget af det visuelle ‘pizazz’, selvom overgangen til HD også har sin pris. Figurmodellerne fremstår flade og lidt tomme.
En række moderne quality-of-life-forbedringer er tilføjet. Det er små ting, men tilsammen gør de oplevelsen mere moderne og strømlinet:
• “Heal All”-knap i menuerne
• Hurtigfremspoling af cutscenes
• Anbefalede niveauer ved dungeons
• En opdateret version af Norende-genopbygningssystemet (nu uden StreetPass, desværre)
Lad os ikke glemme soundtracket, for det er virkelig godt sat sammen. Det er fuldt af mindeværdige temaer, fra rolige melodier i byerne til pumpende bossmusik. Især de numre, der aktiveres under specialangreb, fremmer en ren JRPG-følelse. Det hele er stemningsfuldt og nøje afstemt med spillets rytme og stemning.Desuden er meget af dialogen stemmeskuespillet, hvilket giver karaktererne mere liv – og gør Party Chat-sekvenserne endnu bedre.
Bravely Default: Flying Fairy HD Remaster er en kærlig og kompetent opdatering af et spil, der fortjener mere opmærksomhed i den moderne JRPG-samtale. Historien, kampsystemet og musikken står stadig knivskarpt. Det visuelle har fået en blandet overhaling, og nogle nye tilføjelser føles unødvendige – men helhedsoplevelsen er solid.
Hvis du aldrig har spillet Bravely Default, er dette et oplagt sted at starte – især hvis du holder af Octopath Traveler, Final Fantasy V eller Metaphor ReFantazio. Har du allerede været gennem Luxendarc før, skal du gøre op med dig selv, om lidt ekstra opløsning og QoL er nok til et gensyn. For mit vedkommende var det – endelig – en tur værd.