Premium-headsettet i Creatives BlasterX-serie, H7, kommer nu i en opdateret udgave. Headsettet med HD 7.1 surround sound og brugerdefinerbar lydprofil har opgraderede drivere samt forbedret mikrofon. Samtidig har designet fået et løft.

Creative lancerer en ny turneringsudgave af det prisbelønnede gaming-headset Sound BlasterX H7. Den nye udgave har samme slidstærke, komfortable design og professionelt tunede lydsignatur som sin forgænger, men ydeevnen er forbedret, ligesom looket har fået mere kant med fremtrædende røde detaljer.

Sound BlasterX H7 Tournament Edition er udstyret med 50 mm FullSpectrum lyddrivere, der i den nye udgave er fintunede til at levere en tydeligere, højere og mere detaljeret lydgengivelse. Den aftagelige mikrofon er ligeledes blevet opgraderet, så den nu endnu bedre opfanger lyde – og eliminerer den baggrundsstøj, der ofte forekommer i gaming-miljøer, når kampen er på sit højeste. Ørekoppernes flader er fremstillet i børstet stål og har en mørkegrå finish med Sound BlasterX-seriens signatur.

Sound BlasterX H7 Tournament Edition er som det første headset nogensinde decideret skabt til konkurrencesituationer og kommer med dobbelt lydsignatur. I USB-mode sørger den brugerdefinerbare X-Plus lydsignatur (der er hardware-baseret) for, at fremtrædende lyde forstærkes, mens distraktioner mindskes – uden tidskrævende softwareinstallationer i turneringssituationern. I analogt mode får man en dynamisk lydsignatur med kraftige høje-, mellem- og lave toner, som giver en balanceret, naturlig lyd og et klart og præcist lydbillede.

Specifikationer for Sound BlasterX H7 Tournament Edition

  • Opgraderede 50mm FullSpectrum drivere
  • Forbedret aftagelig, støjreducerende mikrofon
  • Forbedrede ørekopper i børstet stål med mørkegrå metal-finish og rødt kabel
  • Dobbelt lydsignatur inklusiv brugerdefinerbar X-plus-signatur (hardwarebaseret), som giver en ekstra fordel til turneringer
  • USB-tilslutning for 7.1 surround sound og tabsfri HD-lyd
  • Mulighed for analog tilslutning, hvor man opnår balanceret og naturlig lyd fra enhver afspilningsenhed
  • Fleksibel og stærk hovedbøjle i stål
  • Let og slidstærk ørekop-bøjle i aluminium holder ørekopperne på plads
  • Ergonomisk letvægts-design
  • Udskifteligt USB/analog-kabel i oxygenfri kobber, der ikke filtrer
  • Indbygget remotekontrol til at styre volumen, mikrofon og playback
  • Udskiftelige ørepuder i memoryskum

Som en analog pendant til H7 Tournament Edition lancerer Creative også lillebror-modellen Sound BlasterX H5 Tournament Edition.

Pris og tilgængelighed

De nye headsets er tilgængelige nu på Creative.com til følgende vejledende udsalgspriser:

  • Sound BlasterX H7 999 kr.
  • Sound BlasterX H5 749 kr.