Nu kan du downloade en demoversion af Fire Emblem Warriors: Three Hopes til Nintendo Switch og få et indtryk af spillet, inden det udkommer den 24. juni.

I demoen indtager du rollen som lejesoldat på jagt efter svar efter at have lidt et brutalt nederlag mod Ashen Demon. Sammen med Edelgard, Dimitri, Claude og andre kendte figurer fra Fire Emblem: Three Houses leder du dine kammerater i mægtige realtidskampe, der blander strategien fra Fire Emblem-serien med klassisk action i Warriors-stil.

I demoen kan du gøre brug af seje kampkombinationer og stærke specialevner mod horder af fjender. Du spiller fra starten af spillet og igennem de første tre kapitler. Tag kommandoen over slagmarken, og brug taktiske færdigheder for at vinde. Demoen vil også understøtte lokal co-op for to spillere. Desuden kan de fremskridt, du gør i demoversionen, overføres til selve spillet, når det udkommer.