FromSoftwares længe ventede fantasyepos har endelig ramt vores maskiner. Velkommen til endnu et mareridtsagtig færd, hvor dit liv vitterligt ikke er mange runer værd.

Soulslike er decideret blevet et prædikat, som man nu klistrer på en helt unik niche af spil – vitterligt en imponerende præstation af FromSoftware. Tænderskærende svære spil hvor et konstant element af push-your-luck balanceres mod kampe der på sekunder kan konsumere dine livspoint. Hvor langt tør du gå inden du indløser den digitale møntfod, som du nøjsomt har skrabet sammen?

Bloodborne og Sekiro løftede for et øjeblik genren lidt ud af de klassiske fantasysettings med henholdsvis gotisk HP Lovecraft inspireret horrorsetting samt et fjernøstligt setting. Denne gang er er vi dog tilbage til fantasyrødderne, med det stort anlagte Elden Ring. En længe ventet udgivelse, hvor Hidetaka Miyazaki har allieret sig med George R. R. Martin (A Song of Ice and Fire bøgerne).

Lad det være sagt med det samme: Det her er et Soulslike spil. Med det sagt så skal du ikke forvente en episk historie præsenteret i blændende mellemsekvenser eller at du bliver taget i hånden og langsomt ført fremefter. Det her er igen en titel hvor du skal kæmpe for hver frustrerende centimeter, et spil du højst sandsynligt får behov for at tage lange pauser fra for at få pulsen ned men også et spil hvor du vil opleve ekstremt tilfredsstillelse når du endelig lykkes.

Efter en kort introduktion, hvor du på lidt vanlig FromSoftware facon stryger ind i en kamp der tager dit liv starter spillet egentlig. Du er en eksil; en ”Tarnished”, som er kaldt tilbage for forhåbentlig at blive den nye Elden Lord. For at blive dette skal du bekæmpe en gruppe korrupterede halvguder. Ud over nogle korte introduktioner kræves der en del af dig selv for at stykke historiens stumper sammen. Du bliver bogstaveligt talt sat fri som en blank tavle og gennem din udforskning af det omkringliggende land bliver brikkerne fyldt ud, og du kommer tættere på din skæbne. Det føles ekstremt klassisk FromSoftware, og selv om George R. R. Martin angiveligt har været involveret i selve verdensbygningen, så er det ikke et videre markant aftryk han har fået sat sig.

Der er dog andre steder, hvor Elden Ring træder lidt videre fra det vante. Det her er nemlig en åben verden, hvor du selv bestemmer hvor, hvornår og hvorfor. Indenfor kort tid får du også en spektral ganger, som kan fremmanes for at føre dig hvorhen du vil. I en verden af denne størrelse er det et uvurderligt hjælpemiddel.

Det giver dig tilmed muligheden for at passere ellers uoverskuelige opgør. Et eksempel herpå kom tidligt for mig, da jeg ellers for tyvende gang var blevet dræbt i et opgør, hvor soldater bag barrikader bombarderede mig med armbrøst imens et kæmpe trælignende væsen brugte mig som tandstik. Det viste sig, at jeg bare kunne galopere direkte igennem og med hesten springe direkte over barrikaderne. Du kan sågar kæmpe fra hesteryg, hvilket giver en helt anden taktisk indgang til nogle af spillets mange, mange opgør.

The Lands Between er nemlig ikke en særlig imødekommende verden. Det vrimler vitterligt med et hav af fjendtlige væsner, alle med deres egne bevægelsesmønstre. Et øjebliks overmod, og du bliver fanget i en angrebsserie som stjæler din sidste energi. Det er et spørgsmål om tålmodighed og observation. Noget der ikke bliver mindre aktuelt i spillets variation af spiltyper. Du kan vælge mellem en række forskellige arketyper, og det gør vitterligt en forskel hvordan du vælger at fordele dine evner.

På vanlig vis, kan du gå efter sværd og skjold – hvor din timing på henholdsvis parade og udfald er udslagsgivende. Hver kamp bliver en lille dans, hvor timingen bare skal sidde lige i skabet. Som noget nyt er der dog også tilføjet muligheden for at snige sig, så en fremgang kan sagtens være at snige sig frem i græsset, observere modstandernes patruljering og sørge for at snige op og give dem et ekstraordinært skadeligt stød i ryggen. Distancevåben er dog også en klar mulighed – det både med bue og pil, men ligeså meget med magi. Vil du i stedet holde afstand til din modstander, så bliver denne tilgang ikke straffet.

Med andre ord, så er ansvaret i langt højere grad lagt over i dine hænder, og det står dig frit for selv at vælge fremgangsmåde. Det harmonerer rigtigt fint med den åbne verden, hvor du let kan nå til en blindgyde med et monster du bare ikke kan kapere på pågældende tidspunkt – så står det dig frit for at tage gangeren og ride i den modsatte retning, hvor et hav af andre udfordringer kan hærdne dig og øge dine evner inden du returnerer.

Man skal nemlig bestemt ikke tage fejl: Elden Ring byder på nogle af de sværeste opgør FromSoftware nogensinde har skabt – og det siger altså ikke så lidt. Følelsen af frihed, og muligheden for at tage tingene i dit eget tempo udligner dog sværhedsgraden. Man føler sjældent at man sidder decideret fast – der er altid et anden eventyr der venter. Det kan være en forladt gruppe af huse, en magisk portal, en grotte, en knejsende borg eller noget helt femte. Omfanget er bjergtagende, og en perfektionist vil hurtigt passere de 100 timers spilletid mens der stadig er hemmeligheder at afdække. Omgivelserne er utroligt fantasifulde. Hvad der måske på overfladen ligner klassisk fantasy afdækker hurtigt et langt mere forplumret indre. FromSoftware har altid været gode til at kreere mareridtslignende væsner, og Elden Ring er med helt i top her. Du føler vitterligt at hvert skridt ind i denne fremmede verden afdækker nye opdagelser, både i form af fascinerende baggrunde og modstandere.

Med det sagt, så skal det atter nævnes at det i sin kerne er et rent FromSoftware spil. Det er et spil der drejer sig om mekanismer. Eksempelvis i fjendernes fuldstændigt statiske bevægelsesmønstre. Du kommer til at udradere de samme modstandere igen og igen imens de bevæger sig af samme rute som de tilsyneladende gør i al evighed. Det er lidt svært at sætte en finger på, men i stedet for at være en levende verden så føles det mere som et mareridt, der bare gentager sig i det uendelige.   

Der skal dog ikke være nogen som helst tvivl om, at det her er kronen på værket for FromSoftware. Det drager sine tydelige paralleller til deres imponerende bagkatalog, og forfiner det til et produkt som elskere af denne genre vil falde pladask for. Her venter timevis af småsadistisk underholdning, som vil teste dine frustrationsgrænser – men som samtidig vil belønne dig når endnu en ellers fuldstændig uovervindelig boss endelig må lade livet. Det er et mesterværk, og jeg har meget svært ved at se denne formel blive perfektioneret meget mere herfra.

Tak til Bandai Namco for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægKingston FURY kommer med DDR5 SODIMM
Næste indlægEPOS- Sådan skaber vi de bedste strategiske partnerskaber
elden-ringElden Ring er det epos som FromSoftware har styret frem mod længe. Det er en åben fantasyverden fyldt med alskens gotiske rædsler. Et studie i push you luck gaming, hvor frustrationer og afkast går hånd i hånd. Forbered dig på at sige farvel til den virkelige verden i mange, mange timer.