Det kan ikke komme bag på mange at hjemmearbejde er det store hit for tiden. Grunden til det gider vi ikke at nævne, for mon ikke I kender den. Vi ser nu nærmere på eMeet C980 PRO Pro webkamera i denne anmeldelse.

Når man arbejder hjemme, så er det næsten umuligt at komme uden om at man skal bruge et webkamera på den ene eller anden måde. Det er jo den nye måde at være sammen hver for sig på.

eMeet er en af de nyere spillere på markedet som forsøger at gøre kampen op imod de store vi har kendt i så mange år. For specielt nu er der mere brug for webkamera end nogen sinde. Men kan de så leve op til alt de lover? Det ser vi nu nærmere på.

Lad os først og fremmest diske op med lidt tørre facts om hvad kameraet har at byde på. Ikke sjovt at diske op med, men altid rart at vide hvad man har med at gøre.

  • 1080P Full HD med autofokus
  • VoiceIA som fjerner det meste af den unødige støj
  • 90 graders vidvinkel
  • 4 mikrofoner
  • Stereo højttalere

Der er ikke den store grund til at gå i de nørdede detaljer her. Men disse punkter forstår de fleste nok, så det er til at tage at føle på.

Noget af det første jeg selv bed mærke i, var at det kamera var ret så stort. Der er selvfølgelig god grund til kameraet har den størrelse det har. Først og fremmest skal vi finde grunden i de stereohøjttalere der er indbygget i C980 Pro.

Jeg må erkende at jeg er ret imponeret over lyden der kommer ud af kameraet. For det er ret fyldig og ikke en gang dåsemusik. Først og fremmest er det jo beregnet til lyden fra de møder man holder. Men de kan faktisk godt klare en god omgang musik også. Men alt med måde, for det er jo ikke et par Bose højttalere vi har gang i her, men det regnede man jo hellere ikke med.

Har brugt kameraet på både Skype, Zoom og Google Meet og der er ikke det store at bemærke i denne sammenhæng. Kameraet gør hvad man forventer og kører uden problemer.

Kameraet er kompatibelt med næsten de fleste apps og platforme man bruger nu om dage. Så der er god mulighed for det passer til netop det behov du har.

Er du ikke nørdet, så frygt ikke C980 Pro. For det er som med så mange andre gadgets nu om dage. Det er Plug and Play. Det vil sige det er at sætte til din USB-port, og så spiller det bare. Det kan næsten ikke gå galt.

eMeet C980 Pro er et godt kamera i sin prisklasse. Det er ikke for dyrt i forhold til hvad det har at byde på. Det har de funktioner man har brug for, plus lidt ekstra.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWorld of Tanks PC nu ude til Steam
Næste indlægResident Evil: Village
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)