EPOS GSX 1000 2nd edition er et eksternt lydkort. Det betyder at du tilslutter det til din PC via USB. Som det fremgår af navnet så er dette anden udgave af GSX 1000. I forhold til forgængeren så tilsluttes denne udgave med USB-C som er en af mine kæpheste for elektronik. Desuden er der givet et løft til mikrofonsiden af lyden som nu er 16-bit med sampling på 48 KHz. Har du ikke set forgængeren så har hele designet også fået et løft. Det er specielt volumenkontrollen som er forbedret.

Som sagt så tilsluttes EPOS GSX 1000 2nd edition til din PC med et USB-C kabel. Det er super enkelt og min Windows 11 maskine har den oppe at køre på ingen tid. Så er det bare at finde et trådet hedaset med 3,5mm jack og så er i gang. Jeg har prøvet et par forskellige og både min favorit den lukkede udgave af EPOS H6PRO og det mere farverige Skullcandy SLYR Doritos fungerer upåklageligt. Du tænker sikker hvorfor er der ikke Bluetooth eller noget tilsvarende så du kunne have det trådløst? Hvis du er i markedet for en lydkort som EPOS GSX 1000 2nd edition så æder Bluetooth alt for meget af den kvalitet og dynamisk som leveres.

EPOS GSX 1000 2nd edition giver dig kontrol over lyden du lige ved dine fingerspidser. Det er uanset om du benytter den med et headset eller du vælger et eksternt sæt højtalere. Der er stik til begge dele. Du får også en knap på siden til at justerer styrkeforholdet mellem ingame lyden og chat fra f.eks. Discord. Så er del ellers bare med at vælge det setup der passer til det enkelte spil. Du kan vælge mellem almindelige stereo eller 7.1, hvor meget efterklang (reverberation) du ønsker og om lydbillede skal optimeres efter e-sport, musik eller historie/film. Der er meget stor forskel på hvad der virker i de forskellige situationer. Mit setup til CSGO er stereo, neutralt lydbillede og med niveau et af min egen stemme i headsettet (voice feedback). Det er meget forskelligt fra det jeg bruger Returnal. Her er der valgt 7.1, efterklang på 1, ingen voice feedback, historie/film equaliser indstillingen og lyden i balance mellem for og bag.

Du har fire standard indstillinger som du kan vælge ved at trykke knapperne i hjørnerne. Alt er berøringsfølsomt, så små lette tryk er alt der skal til. Du genner er forud indstilling ved at holde knappen neden indtil du hører en dyb lyd og ser displayet blinke. Så er den gemt. Du kan låse den aktuelt valgte indstilling ved at holde øverste venstre og nederste højre knap inden til du ser et blinkende T i displayet. Det sætter den i turnerings tilstand. Når du har EPOS GSX 1000 2nd edition i turnerings tilstand så kan du alene justerer lydstyrken. Meget praktisk så du bare skal føle dig frem for at justerer lyden uden at risikerer du får valgt en indstilling der ikke egner sig til situationen. Lyset dæmpes efter nogle få sekunder uden aktivitet og når du nærmer dig enheden så lyser den op. Det kan du se på nedenstående video.

EPOS GSX 1000 2nd edition er et lækkert eksternt lydkort som giver en sprød og fyldig lyd. Det er enkelt at anvende og har en række velfungerende indstillinger uanset hvad du spiller. Specielt til e-sport giver den et præcist lydbillede så du lettere kan høre hvor modstanderen kommer fra. Så er det også ret fedt at skue op for det overdådige lydbillede i spil som Returnal.

Tak til EPOS for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSkullcandy SLYR Doritos – Anmeldelse
Næste indlægDeltag i “Celebrate Pokémon Together”
Jan Bo Kristensen
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
epos-gsx-1000-2nd-edition-anmeldelseEPOS GSX 1000 2nd edition er et lækkert eksternt lydkort som giver en sprød og fyldig lyd. Det er enkelt at anvende og har en række velfungerende indstillinger. Spiller du e-sport giver den et præcist lydbillede så du lettere kan høre hvor modstanderen kommer fra.