Ridley Scott er tilbage med vores favorit facehugger aliens som kun bliver mere skræmmende når de er fuldt udvoksede. Alien Covenant er efterfølgeren til Prometheus fra 2012 som er forgængeren til den første Alien fra 1979 hvor Sigourney Weaver spillede hovedrollen. Ja det gælder om at holde tungen lige i munden. Prometheus foregår i 2094 og Covenant 10 år senere hvor en gruppe kolonister er på vej for at finde beboelige planeter.

Det går jo hverken værre eller bedre end at de falder over den uhyggelige hemmelighed bag Prometheus. Så gælder det ellers bare om at holde fast mens besætningen med ryggrad som en kop kakaomælk tilsidesætter basale karantæneregler mens aliens kæmper sig frem fra brystkassen af de uheldige. Det er igen en stærk kvinde i skikkelse af Katherine Waterston der er den eneste fornuftige med et uovertruffet overlevelsesinstinkt. Husker du Sigourney Weaver mistillid til syntetiske? Altså androiden som klarer de mest rutinemæssige opgaver på rumskibet.

Michael Fassbender har rollen som de syntetiske Walter og David. De er produceret på samlebånd så der er ikke noget mærkeligt i at han spiller begge. Alien Covenant lægger også ud med en scene som viser en del af udfordringen med kunstig intelligens. Selv stillet spørgsmålet “Tjene i Himlen eller regere i Helvede?” så bliver den stort opslåede åbningsscene aldrig rigtigt fulgt til dørs. Dermed ender hele plottet med at være uoriginalt selvom den filmisk ligger meget tættere ved den originale idé end mange af de seneste film.

Tesen fra Peter Weyland, spillet af Guy Pearce, er at livet er skabt og dermed bekender han sig til religionens tankegang om livets opståen. Derfor må der også automatisk være et formål med alt. Den syntetisk David er skabt helt uden nogen form for filter og er imprægneret med tanken om at finde svaret. Nå ja, det går grueligt galt og cementerer mistanken om hvor aliens kommer fra. Selvom historien er tynd så er der stadig imponerede backdrops og små lukkede rum som skaber en stor og samtidig skræmmende oplevelse. Mine tanker ledes hen på lige dele Påske Øen og Pompai men besætningen kæmper sig vej. Derfra skifter det så til den klassiske Alien med rumskibe, jagt og ikke mindst flugt.

Alien Covenant drejer stille fra åbne vidder tilbage til de klaustrofobiske områder i rumskibe. Jeg synes at Katherine Waterston og Michael Fassbender skaber troværdige karakterer med en flot præstation. Ridley Scott kan stadig skrue en god film sammen også selvom historien er tynd.