I gamle dage blev et spil lavet på 2 måneder af 2 nørder i den enes forældres garage, og såfremt de havde udstyret, kostede det kun det pizza og cola de skulle konsumere undervejs. I dag tager spil 1½ – 4 år at udvikle og kræver store teams af kreative, veluddannede mennesker inden for 10 forskellige brancher. Millioner af kroner og markedsføring. Åh den markedsføring!
Tidligere hørte man om de fede nye spil fra de få gamer venner man var heldig nok til at kende. Idag sejler vi rundt i websites, lange trailers med fantastisk grafik, developer diaries og interviews, optrædener på diverse gameshows og messer, tegneserier, tegnefilm, webreklamer, bladreklamer, actionfigurer og demo’er! Alt dette er stort set standardiseret. Vi inhalerer det hele i en lind strøm og er meget hårde kritikere. Vores opmærksomhed må virkelig være svær at fastholde. Men det er vel heller ikke så underligt, med alle de flotte, blinkende lys og splinter nye, vidunderlige cellofan-indpakkede eventyr at lukke op for. Hver måned fandeme!
Jeg tror det er meget naturligt for udvikler/udgiver at forsøge at tjene deres penge med alle mulige midler. Reklamer i spil, som reklametavler, logoer og product placement er også vedvarende. Det er ærgerligt så længe det fjerner illusionen og tager spilleren ud af oplevelsen. Men så længe det ikke er irriterende og de tjener penge på det, så holder det i det mindste en smule af deres opmærksomhed væk fra vores pengepung!
There is an update available for this game. Den sætning har man efterhånden læst mange gange. Spiller man med en ven er det kun sjældent man når at stønne irriteret i mikrofonen, før man bliver logget af og må vente på at være up to date. Man kan på en side sige, at det var meget bedre i gamle dage, hvor spillene blev sendt færdige på markedet. For der var ikke internet! Men man kan så spørge sig selv, ville de ikke have udnyttet muligheden for opdateringer dengang, havde de haft den?
Patches er kommet for at blive, men er fulgt af downloadable content (dlc), hvilket man, i det store hele, kun kan være glad for. Pc folket har længe været velsignede med dlc og expansions, men nu er eneretten ikke længere deres. Der findes mange, både gode og dårlige argumenter for og imod dlc. Det største modargument synes at være dette: Ville udgiverne have inkluderet indholdet i den trykte version, hvis ikke de havde haft muligheden for senere at udgive det som dlc og derved tjene en ekstra skilling? Snupper udviklerne, med andre ord, de gule M og M’er ud af din pose, for senere at sælge dem tilbage til dig? Et retfærdigt spørgsmål at stille som forbruger, men verden er selvfølgelig ikke sort/hvid.
Dlc er landet med et brag. Det bliver større og bedre og oftere er det lettere at spørge hvilket dlc der kommer, end om der kommer dlc. Måske bliver det snart standart, ligesom alt det andet. Hvilket skridt bliver så det næste? At det pludselig banker på døren? Nogle få eksempler kunne være Capcom, som reklamerer deres Yakuza 3 i solcentre, med specialdesignede solsenge, Halo som har tegneserier og Dead Space med en tegnefilm. Noget, rigtig godt. Andet, rigtig skidt! Det er sjældent gratis, men hvor er det dog dejligt at vi har fået muligheden! Efter internettets indpas, er det blevet så let som ingenting at få mindre opdateringer ud til forbrugerne. Live Arcade er både godt for de store og de små. I det små findes der nu firmaer, som Ninja Bee, der udelukkende laver spil til XBLA som f.eks. Cloning Clyde, Outpost Kaloki X og A Kingdom for Keflings. De lever fint og har flere titler på vej. For de store, giver det også muligheden for at genudsende en masse ældre og klassiske spil, som Worms og Bomberman, i ny indpakning.
For tiden forsøger man i højere grad at skræddersy spiloplevelsen til den enkelte, og give spilleren en masse muligheder for at gøre tingene som han/hun selv vil. Jeg tror vi vil se en stor udvikling i dette, men måske i stedet for i programmeringsform, så et helt andet sted. Turde man forestille sig at, i fremtiden har vi ikke kun et joypad og en skærm med grafik og oplysninger? Måske ville f.eks. vores mobiltelefoner, postkasse og E-mail adresse blive inddraget, så man modtag små spor med posten, skulle opsøge hemmelige sites på nettet, eller måske endda virkelige steder i ens land. Det er ikke umuligt og min fantasi strækker sig snart ikke længere mht. alle de ting man gør for at lokke spillerne til. Men med alle de ting de efterhånden finder på, så kan jeg slet ikke vente til jeg ser det næste!
Fable 2 Pubgames var som en reklame for Fable spillet, men stadig sjovt. Det fangede mange, at man kunne overføre ens vundne penge og genstande til sin figur. Man havde altså mulighed for at gå i gang med at skaffe ting til sin figur, allerede før spillet var udkommet!
The Lost and the Damned dlc fra Rockstar bringer nye våben, misioner, indendørs lokationer, køretøjer og en ny hovedperson til et allerede gennemført spil.