Redaktionen synes også det er mægtigt underholdende at skifte mellem Metroid Dread og Animal Crossing New Horizons når vi sidder i sofaen efter en hård dag.

Aldrig før er der blevet solgt så mange Nintendo Switch-systemer og -spil i Europa end i uge 47. Med andre ord, en rigtig rekorduge!

Nintendo Switch blev lanceret i marts 2017 og er siden blevet til en hel familie af konsoller bestående af Nintendo Switch, Nintendo Switch Lite og senest Nintendo Switch – OLED Model, der blev lanceret den 8. okotber. Den tidligere salgsrekord, der blev sat i november 2019, er hermed blevet slået.

En bundle, der indeholder Nintendo Switch, Mario Kart 8 Deluxe-downloadkode og et tre måneders medlemskab af Nintendo Switch Online, har været med til at fremme salget af hardware.

November 2021 var i det hele taget en utrolig måned for salget af Nintendo Switch-spil i hele Europa. I uge 46 blev der således solgt flere Nintendo Switch-spil end nogensinde før i Europa, og den rekord holdt kun indtil den efterfølgende uge, hvor den blev slået igen (både fysisk og digitalt salg er inkluderet).

19. november udkom de længe ventede titler, Pokémon Brilliant Diamond og Pokémon Shining Pearl, som tilsammen solgte i mere end seks millioner eksemplarer på verdensplan i den første uge af salget (inklusive både fysisk og digitalt salg).

Andre titler, der har haft stor betydning for salgstallene, er Metroid Dread, Mario Party Superstars, WarioWare: Get It Together!, Pokémon Brilliant Diamond, Pokémon Shining Pearl og nu, op til jul, Big Brain Academy: Brain vs. Brain. Andre spil, der har været på markedet i et stykke tid, sælger desuden stadig godt, fx Animal Crossing: New Horizons, Mario Kart 8 Deluxe, The Legend of Zelda: Breath of the Wild, Super Mario Odyssey, Super Smash Bros. Ultimate og Monster Hunter Rise.