Der findes en særlig kategori af gamingudstyr, som jeg egentlig synes er mere interessant end det allerbilligste og det allerdyreste: Entry-level-produkterne. Ikke fordi de nødvendigvis skal imponere den garvede entusiast, men fordi det er her, mange spillere tager deres første rigtige skridt væk fra det headset, der fulgte med computeren, eller det tilfældige no-name-produkt, der blev købt på tilbud.
JBL Quantum 520 Wireless befinder sig præcis dér. Med en vejledende pris omkring 800 kroner er det et af de mere tilgængelige medlemmer af JBL’s Quantum-familie, men på papiret har det overraskende meget af det, man forbinder med de dyrere modeller. 50 mm-drivere, Quantum Spatial Sound via QuantumENGINE, trådløs forbindelse med lav latenstid, Bluetooth, aftagelig mikrofon og en batteritid, der rækker til adskillige timers spil. Det er med andre ord ikke et headset, der forsøger at skjule, at det er entry-level. Det interessante er snarere, hvor meget JBL har kunnet flytte med fra de dyrere modeller.
Der er dog noget med farven: Mit eksemplar er den koral-/laksefarvede variant med pudderfarvede elementer, gennemsigtig plastik, turkis under ørekopperne og lilla kabler, der stikker ud hist og her. Jeg viste det til min 13-årige søn, min 17-årige datter og et par af deres venner. Dommen var bemærkelsesværdigt samstemmende: De enkelte farver er fine. Sammen er de en mindre farveulykke. Min datters kommentar var måske den mest præcise: “Sådan nogle headset skal helst ikke ses.”
Heldigvis bliver Quantum 520 langt mere overbevisende, når man tager det på. Den bløde skumpolstring i hovedbøjlen og memory foam-puderne omkring ørerne giver en overraskende behagelig pasform, og de slutter tæt omkring hovedet uden at føles ubehageligt klemmende. Faktisk troede jeg i begyndelsen, at JBL havde sneget en eller anden form for aktiv støjreduktion ind i konstruktionen. Det har de ikke. Den isolation, man oplever, kommer ganske enkelt fra den fysiske konstruktion og ørepuderne. Det er værd at bemærke, for allerede her får Quantum 520 en kvalitet, man ikke nødvendigvis forventer til prisen: Det føles som et headset, man kan have på i lang tid.
Når man begynder at bruge det til musik, bliver billedet mere nuanceret. Jeg har blandt andet lyttet til Portishead, Morcheeba, Placebo, Fleetwood Mac og dansk musik på tværs af forskellige produktioner og genrer. Fælles for oplevelsen er en virkelig fin diskant. De højere toner står klart, og det er let at skelne de enkelte instrumenter fra hinanden. Der er en god separation i lydbilledet, og især detaljer i den øvre del af spektret kommer overraskende tydeligt frem.
Men musikken er også dér, hvor Quantum 520 hurtigst afslører sin pris. Jo længere ned i frekvensområdet man bevæger sig, desto mere savner man fylde og dybde. Bassen er ikke fraværende, men den mangler den tyngde og kontrol, der får eksempelvis Portisheads mørke produktioner til for alvor at åbne sig. Skruer man op for den dybe bas, begynder den også relativt hurtigt at miste kontrollen og forvrænge. Det er næsten, som om headsettet gerne vil fortælle mig, hvad der foregår øverst i musikken, men har sværere ved at give samme autoritet til det, der ligger under.
Det er egentlig interessant, for præcis den begrænsning bliver langt mindre tydelig, når musikken skiftes ud med spil. I særligt velproducerede AAA-spil som Marvel’s Spider-Man 2 får Quantum 520 langt bedre mulighed for at vise, hvad det faktisk kan. Her kan man høre detaljerne i omgivelserne, lyddesignet får plads, og man får ganske enkelt væsentligt mere ud af lydsiden, end man gør gennem en monitors ofte halvhjertede indbyggede højttalere. Vi er ikke på et niveau, hvor jeg kan pinpointe enhver lydkilde med kirurgisk præcision. De dyrere gaming-headsets kan mere på den front. Men Quantum 520 leverer et klart og faktisk tilpas fyldigt lydbillede.
Måske skyldes det netop, at spillets lyd fungerer anderledes end musikken: Et musiknummer er en koncentreret udfoldelse. På tre eller fire minutter skal alle følelser, detaljer og budskaber være til stede på én gang. Et spil har derimod et helt virtuelt rum at arbejde med. Lyden af en bil, der passerer i baggrunden, vinden mellem bygningerne, et våben, en stemme, musikken og den næste eksplosion behøver ikke konkurrere om at være selve oplevelsen. De skal tilsammen skabe en verden. Og dér viser Quantum 520 sig at være særdeles habil.
Jeg har testet det på tværs af genrer, og generelt holder det rigtig godt. Det er ikke et headset, der pludselig afslører en hidtil ukendt dimension i dine spil, men det gør lydsiden til en væsentlig del af oplevelsen. Og det er præcis det, man kan forvente af et godt gaming-headset.
Mikrofonen er samtidig en af de ting, der bare fungerer. Den er nem at sætte på og tage af igen, og den leverer en funktionel samtalekvalitet uden de store dikkedarer. Min søn tog headsettet med på Fortnite-eventyr med vennerne, og her fungerede kommunikationen upåklageligt. Det er måske ikke den mest videnskabelige mikrofontest, men det er til gengæld den slags virkelighedstest, et headset skal bestå: Man skal kunne sidde og spille med vennerne uden hele tiden at tænke over, at man bruger en mikrofon.
Det samme gælder opsætningen. Quantum 520 er hurtigt at komme i gang med. Den trådløse forbindelse kræver ikke et mindre IT-projekt, og hele oplevelsen fra kasse til første spil er forbavsende ukompliceret. Det lyder måske banalt, men entry-level handler ikke kun om at holde prisen nede. Det handler også om at fjerne friktion.
For den spiller, der køber sit første rigtige gaming-headset, er det en væsentlig del af produktet. Måske er det netop her, JBL Quantum 520 Wireless ender med at være mest interessant. For selv om der er sparet nogle steder – først og fremmest bliver det tydeligt i musikken, når bassen skal levere dybde og kontrol – føles det ikke som et produkt, hvor hele oplevelsen er bygget omkring kompromiser. Tværtimod.
JBL har taget en række teknologier og funktioner, som man også finder højere oppe i Quantum-familien, og gjort dem tilgængelige i et væsentligt billigere headset. Quantum Spatial Sound, QuantumENGINE, trådløs forbindelse, Bluetooth, aftagelig mikrofon og 50 mm-drivere er ikke bare pynt på specifikationslisten. Flere af dem kan faktisk mærkes i den daglige brug.
Det gør Quantum 520 til et interessant eksempel på, hvad der sker, når premium-teknologi begynder at sive ned gennem produktlinjen. Det er ikke længere nødvendigt at købe det dyreste headset for at få en ordentlig gamingoplevelse. Spørgsmålet er snarere, hvor meget man er villig til at give afkald på for at komme ned i pris: Med Quantum 520 er svaret overraskende lidt.
Det er ikke det headset, jeg ville vælge, hvis min primære opgave var at sidde alene og nyde Portishead med bassen skruet op. Men hvis opgaven er at spille, tale med vennerne, hoppe ind og ud af forskellige spil og samtidig få en lydoplevelse, der ligger markant over monitorens indbyggede højttalere, begynder JBLs entry-level-model at give rigtig god mening.
Det er ikke et premium-headset forklædt som et billigt headset.
Det er et entry-level-headset, der har fået lov til at låne fra de voksnes legetøj.