Der er stadig intet spil, der kan forvandle en stille stue til et svedigt dansegulv hurtigere end Just Dance.
Men efter flere år med genbrugte idéer og træt koreografi var rytmen begyndt at falme – og mange havde nok allerede skrevet serien af som passé.
Derfor føles Just Dance 2026 som et ægte comeback.
Ubisoft har støvet dansegulvet af, smidt telefonen ud af hånden og givet os friheden tilbage.
Det er stadig farverigt, fjollet og fuldstændig uden hæmninger – men for første gang i årevis føles det også nyt.
Spørgsmålet er bare: har Ubisoft virkelig fundet rytmen igen – eller er det her blot endnu et midlertidigt dansetrin på vej mod glemslen?
Når kameraet bliver din dansemakker
Den største nyhed i år er Camera Controller Mode, som bruger dit mobilkamera til at registrere hele kroppen. Det betyder: ingen telefon i hånden, ingen Joy-Con, bare dig og dine bedst (eller værst) koreograferede moves.
Det er — helt ærligt — fantastisk. Tracking’en er markant bedre, mere præcis, og vigtigst af alt: Den føles naturlig.
For første gang siden Kinect-dagene får man fornemmelsen af faktisk at danse, i stedet for at snyde systemet med et par hurtige håndbevægelser.
Der er dog en hage. Kameraet virker kun til solo-mode, så du kan ikke danse to eller seks personer i fuld kropsdetektion. Skal du have vennerne med, er det tilbage til mobilens bevægelsessensor, som stadig føles ujævn og upålidelig. Det er lidt som at blande champagne og lunken Faxe Kondi – det fungerer, men du ved godt, der er et bedre alternativ lige ved siden af.
Kaos, klaps og kædedans: Party Mode er årets bedste idé
Der er blevet danset meget gennem årene i Just Dance, men sjældent har det føltes så uforudsigeligt og fjollet som i den nye Party Mode.
Hvor de klassiske modes altid har handlet om at mestre en fast koreografi, handler Party Mode i stedet om at overleve en festlig blanding af regler, tempoændringer og spontane udfordringer, som skifter hvert minut.
Her bliver du kastet ud i et slags danselaboratorium, hvor alt kan ske. Et øjeblik vrikker du hofterne til Dua Lipa, og i det næste beder spillet dig om at danse med én arm i vejret, hoppe i takt eller klappe for at score point. Det hele er akkompagneret af vilde farveskift, kameravinkler og små “mutationer”, som ændrer reglerne midt i runden.
Det lyder kaotisk — og det er det — men det er også præcis derfor, det virker. Party Mode føles som at danse til en fest, hvor nogen hele tiden piller ved playlisten, og det er netop den uforudsigelighed, serien har savnet. Det er ikke længere et spil om perfektion, men om spontan glæde, grin og hurtige reaktioner.
Party Mode trækker automatisk på både din lokale sangsamling og indholdet fra Just Dance+, hvis du abonnerer. Det betyder, at hver session kan føles helt unik, fordi kombinationen af numre, udfordringer og effekter sjældent gentager sig.
Har du kun grundspillet, er der dog stadig masser at lave — årets 40 numre er nok til at holde festen i gang længe, især fordi Party Mode udnytter selv de “gamle” hits på nye måder.
Det er heller ikke bare en gimmick. Der ligger faktisk et ret solidt pointsystem under overfladen, som belønner præcision og timing midt i alt kaosset. Jo bedre du følger de absurde instruktioner, jo højere ryger du op i ranglisten – og det føles vanvittigt tilfredsstillende at vinde over en ven, mens du samtidig står på ét ben og svinger usynligt lasso.
Fra Bluey til Chappell Roan – en trackliste med puls og personlighed
Hvis der er ét sted, Just Dance 2026 virkelig mærkes som et comeback, så er det på tracklisten.
Ubisoft har i år sammensat et sæt sange, der både rammer popkulturens nutid og trækker på seriens nostalgiske DNA. Resultatet er en spraglet blanding af hits, klassikere og kuriøse overraskelser – præcis som det bør være i et spil, hvor både børn, forældre og bedsteforældre ender med at danse sammen.
Årets udgave åbner med selvtillid: ROSÉ & Bruno Mars’ “APT.” sætter tonen med en silkeblød, funky energi, mens Dua Lipa – “Houdini” leverer det tætteste, spillet kommer på ren popperfektion.
Derfra går det i alle retninger – OneRepublics “Counting Stars” og Madonnas “Hung Up” sørger for den klassiske dansepop, mens Smash Mouth – “All Star” fungerer som et nostalgisk pusterum med glimt i øjet.
Der er endda blevet plads til Doechii – “Anxiety”, der bringer en mørkere, mere attitudepræget tone, og Chappell Roan – “Good Luck, Babe!”, som i skrivende stund dominerer TikTok og queer-popscenen med sin teatralske selvsikkerhed.
Men Just Dance 2026 nøjes ikke med at samle hitlister.
Den tør også lege med tempo, genre og visuel fortælling.
Tag f.eks. Bluey-medleyen – et af de mest charmerende kort, serien nogensinde har lavet. Det er en fuldstændig tro genskabelse af animationsseriens udtryk, komplet med pastelfarver, hoppeglade figurer og en stemning, der oser af familiehygge.
Børnene vil elske det – og de voksne vil højst sandsynligt ikke kunne lade være med at smile.
I den modsatte ende finder man “Born to Be Alive (Reborn Version)” – et stop-motion-eventyr, der ligner noget mellem et 70’er-diskomareridt og en Tim Burton-musikvideo på syre.
Hver bevægelse ser ud til at være filmet billede for billede med fysisk kulisse, og resultatet er en af de mest iøjnefaldende præsentationer i hele spillet.
Det er dybt mærkeligt – og derfor uforglemmeligt.
Sammenlagt føles Just Dance 2026 som det mest kreative kapitel i serien til dato.
Ubisoft tør igen tage chancer, både musikalsk og visuelt. Hvert dansenummer føles som sin egen lille musikvideo – et kortfilmseksperiment, hvor koreografi, farver og attitude går op i en højere enhed.
Nogle kort er comic book-kaotiske, andre drømmende og æstetisk smukke, men de deler alle én ting: de emmer af liv, energi og en følelse af, at holdet bag faktisk har haft det sjovt undervejs.
Det gør en enorm forskel.
For i en serie, der ofte er blevet beskyldt for at stå stille, er det netop denne visuelle og musikalske personlighed, der får Just Dance 2026 til at føles som et rigtigt kunstprojekt igen — ikke bare en årlig opdatering.
Teknikken danser med – men snubler en smule
Kamera-tracking fungerer overraskende godt, så længe du har plads nok og en telefon med et nogenlunde godt kamera. Systemet opfanger hele kroppen med en imponerende præcision, men lysforhold spiller en stor rolle. I et mørkt rum bliver selv de bedste dansere dømt som træben.
Telefon-controlleren – som stadig bruges i multiplayer – er derimod stadig seriens svageste led. Nogle bevægelser bliver slet ikke registreret, og andre giver point, selv når du knap har bevæget dig. Det er som at få topkarakter i gymnastik bare for at møde op i shorts.
På Switch er performance stabil, og på PS5/Xbox Series X kører spillet silkeblødt i 60 fps. Men brugerfladen ligner stadig noget fra 2022, og det føles lidt, som om Ubisoft ikke helt ved, om de skal gå “streaming-app” eller “rigtigt spil”.
Det bedste i årevis – og et glimt af fremtiden
Det er svært ikke at smile, når Just Dance 2026 endelig føles som et rigtigt dansespil igen.
Efter flere år med små justeringer og genbrugte idéer føles det, som om Ubisoft endelig har lyttet til fansene — og leveret et kapitel, der faktisk tør tage chancer.
Kamera-funktionen er det tydeligste tegn på, at serien har fundet sin rytme igen.
Den forvandler oplevelsen fra noget, der lignede motionstræning, til noget, der minder om en ægte danseoptræden.
Du kan mærke rytmen, du kan se dine fejl, og du kan pludselig ikke længere gemme dig bag en falsk håndbevægelse.
Det er et teknologisk løft, der gør spillet mere engagerende, mere ærligt — og meget sjovere.
Samtidig bringer Party Mode en ny energi ind i serien. Det er den slags kaotisk idé, der minder én om, hvorfor Just Dance overhovedet blev populært: Fordi det handler om grin, tempo og fællesskab – ikke om perfektion. Når alt klikker, føles det næsten som en lokal mini-festival, hvor latteren overdøver musikken.
Men det hele er ikke lutter konfetti.
Der er stadig et par tydelige skævheder, der bør rettes, før serien kan kaldes komplet.
Kamera-tracking burde fungere i co-op – det er næsten paradoksalt, at den mest præcise måde at spille på kun er for én person ad gangen.
Menuerne føles fortsat som en rodet hybrid mellem app og spil, og den gamle telefon-controller? Den bør virkelig pensioneres med værdighed, før nogen taber den under endnu en omgang “Hung Up”.
Alligevel er det svært at være rigtig sur.
Just Dance 2026 føles som den mest ambitiøse og veludførte udgave siden de gyldne år i 2020’erne.
For solo-dansere er det næsten magisk at mærke, hvordan spillet endelig kan se dig igen – ikke bare som en silhuet, men som en ægte deltager i musikken.
Hvis Ubisoft bygger videre på det her fundament, kan fremtidens Just Dance blive noget mere end et partyspil – det kan blive et vaskeægte musikalsk fitnessfænomen med personlighed og sjæl.
Konklusion
Efter et par års vaklende trin er Just Dance 2026 beviset på, at Ubisoft stadig kan finde rytmen, når de gider.
Kamera-funktionen er et ægte kvantespring – det føles naturligt, præcist og giver spillet en fysisk fornemmelse, der har manglet, siden Kinect-dagene.
Samtidig bringer Party Mode en boblende energi tilbage til serien, og tracklisten viser en forfriskende blanding af global popkultur, børnevenlige hits og kreativ galskab.
Det er stadig ikke fejlfrit.
Telefon-controlleren virker som en levn fra en svunden tid, kameraet burde kunne bruges i co-op, og brugerfladen trænger til en overhaling.
Men trods de ujævnheder er Just Dance 2026 det mest livlige, personlige og ambitiøse kapitel i serien i over et årti.
Det er et spil, der ikke prøver at revolutionere genren, men bare minde os om, hvorfor vi elskede den til at begynde med:
Fordi dans – når det gøres rigtigt – er lige dele sport, humor og terapi.
Om du er hardcore danser, weekend-far med hofteledsartrose eller bare vil se din ven tabe balancen til “Hung Up”, så leverer Just Dance 2026 præcis det, titlen lover.
Det er et spil, der endelig tør tage kroppen alvorligt – og samtidig husker, at den bedste dans altid starter med et grin.
Just Dance 2026 er ude nu på PlayStation 5, Xbox Series X|S, Nintendo Switch
Tak til Ubisoft for kode til anmeldelsen!