I august kan Plus-medlemmer opleve de amerikanske sydstater i slut-60’erne med Mafia III og spille den klassiske splatterfilm online med venner i Dead by Daylight. PSVR-titlen Here They Lie og quizspillet til PlayLink-samlingen, Knowledge is Power er med som bonusspil, hvilket bringer den samlede værdi af spillene i august op på 916 kr.

Det første spil i august byder på gangsters og pistoler i open world-spillet Mafia III fra Hangar 13.

Ligesom sine to forgængere handler Mafia III om en kriminel underverden, hvor penge, patroner og bedrag får hjulene til at dreje rundt. Men denne gang har spillet droppet den klassiske historie om italienske mafiosoer i New York til fordel for noget helt andet – denne gange rejser serien nemlig til USA’s sydstater i slut-60’erne.

Du spiller som Lincoln Clay, en Vietnam-veteran hvis liv bliver vendt på hovedet, da hans plejefar og bror bliver dræbt af Sal Marcano, en italiensk mafiaboss. For at få hævn er du nødt til at overtage byen og fjerne hele Marcano-familien – et familiemedlem af gangen.

Som Lincoln kommer du til at spille en hav af forskellige missioner for at vinde kontrol over byen, og du kommer uden tvivl til at skyde og køre en hel del – og ofte også på samme tid.

Hen ad vejen kommer du også til at møde indflydelsesrige allierede, som hjælper dig med at overtage gaderne – men pas på, for det kan være, at de også selv vil have en bid af kagen.

Våbnene føles kraftfulde og bilerne er sjove at køre – men det bedste ved Mafia III kommer i form af den ramme, der bliver sat omkring fortællingen samt hvordan spillet viser æraen og dens problemer. I bilradioen kommer du til at lytte til Rolling Stones og Creedence Clearwater Revival. Du kommer til at se de forskelle på rig og fattig, og hvordan racisme var en del af hverdagen dengang. Det er en fantastisk verden med en atmosfære, der er så tyk, at det er svært at stoppe med at spille.

Bliv en del af den klassiske gyserfilm i Dead by Daylight

Det andet spil i august kommer i form af det asymmetriske multiplayer-spil Dead by Daylight, hvor fire spillere er nødt til at arbejde sammen for at flygte fra en sindssyg spillerstyret seriemorder.

Reglerne er simple: De overlevende er nødt til at flygte ud af banen for at vinde, og for at gøre det skal de tænde for en række generatorer, der åbner op for en stor port – det er op til morderen at sørge for, at det ikke sker.

En sjov ting ved Dead by Daylight er, hvordan synsvinklen ændrer sig afhængig af, hvem du spiller som. Hvis du spiller som en af de overlevende, spiller du spillet i tredjeperson, hvor du hele tiden kan kigge rundt og over skulderen. Som en af de overlevende handler det om at finde den rigtige balance – du skal være hurtig, men du er også nødt til at være stille, for morderen kan måske finde dig, hvis du larmer for meget. Hvis du bliver set, kan du bruge ting omkring til dig at sænke morderen, så du kan komme ud af synsvidde og forhåbentlig flygte.

Som morderen spiller du i førsteperson som et traditionelt skydespil, og forskellige nyttige ting lyser op omkring dig. Hvis en af de overlevende kommer til at larme for meget kan du se præcis, hvor de er, hvilket ofte betyder at døden er lige om hjørnet.

Bonusspil: PlayLink-spillet Knowledge is Power og Here They Lie til PSVR
Udover Mafia III og Dead by Daylight er der også to bonusspil i august.

Det første spil er quizspillet til PlayLink, Knowledge is Power, hvor du kan dyste med dine venner og få plads én gang for alle, hvem der er den klogeste.

Det andet spil er PSVR-gyserspillet Here They Lie, hvor du skal udforske en mareridtsfremkaldende by, hvor rædselsfulde væsener lurer om hvert hjørne.

Forrige indlægEA stopper On The House
Næste indlægMarvel’s Spider-Man preview
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.