Den kendte komiker og tv-vært Melvin Kakooza er gæst i PlayStations nye danske gaming-show på YouTube L2R2. Her fortæller han bl.a. om sit sygdomsforløb og om sit forhold til træning. Derudover dyster han også mod vært Danijel ‘Drux’ i de populære spil Tekken og Gran Turismo. 

Der bliver hygget og nørdet igennem i det nye afsnit af L2R2, som er PlayStations nye gaming-show på YouTube, hvor den populære komiker og tv-vært Melvin Kakooza er gæst. I afsnittet fortæller Melvin Kakooza helt åbent om hans sygdomsforløb og om sit forhold til træning.  

“For mig handler det mere om at nyde hver dag og være taknemmelig for hver dag fremfor at gå ned i fitnesscenteret og prøve at få en shredded krop og få flere likes på Instagram. Jeg skal ikke bruge en sixpack til noget,det handler om at have det godt i sindet,” siger Melvin Kakooza.

Får energi ved at spille  

I afsnittet fortæller Melvin Kakooza desuden om, hvordan hans sygdomsforløb fik ham til at reflektere mere over, hvordan han bliver bedre til at søge steder hen i en travl hverdag, hvor han kan fordybe sig og blive ladet op. 

Melvin tager i afsnittet et trip down memory lane og fortæller om, hvordan han fandt ro som barn og forsvandt ind i spil som FIFA, Crash Bandicoot og Tekken 3. 

“Da jeg var yngre og kom hjem fra skole, så spillede jeg PlayStation. Det var med til at give mig en ro – for her var det klart, hvad det handlede om, og det var ikke skole og lektier. Og det er det samme nu. Når jeg skal stresse af, så spiller jeg PlayStation,” siger Melvin, der dog tilføjer:

 “Hvilket lyder mærkeligt, for PlayStation er hektisk, bro,” hvilket vært på YouTube gaming-showet Danijel ‘Drux’ er meget enig i: 

“Noget af det mest stressende er at spille PlayStation – især nu hvor ledningen ikke er på controlleren mere, så kan den ryge en lang tur gennem stuen.”

Et nyt gaming-show med kendte danskere
L2R2 er PlayStation Danmarks nye gaming-show, som udkommer en gang månedligt på YouTube. Her inviterer vært Danijel ‘Drux’ seerne med ind i PlayStations magiske verden, hvor både nye og kendte titler udforskes sammen med kendte gamere og personligheder.    

Det fjerde og nyeste afsnit af L2R2 med Melvin Kakooza kan allerede nu ses på PlayStation Danmarks YouTube-kanal. Her dyster Drux og Melvin bl.a. i Tekken 7, hjælper hinanden i Lego Star Wars og bliver udfordret til denne måneds community challenge Gran Turismo.