I dag løfter Logitech (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI) sløret for Lift Vertical Ergonomic-musen, en trådløs mus designet til daglig komfort ved skrivebordet. Det behagelige, naturligt formede design passer perfekt til små til mellemstore hænder og kommer i tre smukke farver: rosa, råhvid og grafit. Grafitfarven er også tilgængelig i en venstrehåndsversion i Nordamerika og Europa.

“Ergonomi og komfort spiller en afgørende rolle i det overordnede velvære på arbejdspladsen,” siger Olessia Hageman, leder af den ergonomiske forretningsenhed hos Logitech. ”Med udgangspunkt i vores filosofi om, at når vi har det bedre, gør vi det bedre, har vi skabt Lift for at hjælpe folk med at arbejde komfortabelt i timevis og føle sig bedre tilpas efter en lang dag ved skrivebordet”.

Lift er den seneste tilføjelse til Logitechs Ergo-serie og fastholder virksomhedens fokus på menneskers velvære og videnskabsdrevne tilgang til produktdesign. Lift Vertical Ergonomic-musen er omhyggeligt blevet udformet med udgangspunkt i brugertests og har været igennem Logitechs Ergo-Lab, som er godkendt af førende institutioner med fokus på ergonomi.

Denne unikke, funktionsdygtige mus er udformet i et kompakt design for at kunne levere enestående komfort ved skrivebordet. Lifts bløde gummigreb og støtte til tommelfingeren gør musen behagelig at bruge i flere timer ad gangen. Dens 57 graders lodrette design giver højre- og venstrehåndede brugere et afslappet greb og fjerner presset fra håndleddet, mens det fremmer en mere naturlig underarmsstilling hele dagen. Det lydløse og magnetiske SmartWheel tilbyder både hastighed til hurtigt at scrolle igennem lange dokumenter og præcision til nøjagtige punkt for punkt-redigeringer. Du kan forbinde Lift trådløst til Windows, macOS, Linux, Chrome OS, iPadOS og Android-systemer via Bluetooth® Low Energy eller Logi Bolt USB-modtageren. Med Logitech Flow kan du ubesværet administrere arbejdsforløb på tværs af op til tre multi-OS-enheder.

Lifts bæredygtige design gør den til et valg, du kan føle dig godt tilpas med. Hos Logitech er produkterne designet til at levere gode brugeroplevelser og minimere miljøaftrykket. Derfor er en del af Lifts plastikdele lavet af post-consumer recycled (PCR) plastik – 70% for musen i grafit og 54% for rosa og råhvide modeller. Logitechs PCR-program forstærker brandets forpligtelse til at designe med henblik på bæredygtighed og sikrer, at plast fra kasseret forbrugerelektronik får et nyt liv. Aktuelle initiativer for at nå denne forpligtelse betyder, at cirka 65 % af musene og tastaturerne i Logitechs største portefølje indeholder PCR-plast, og at nye produkter skal bruge PCR-plast, hvor det er muligt. Alle Logitech-produkter, herunder Lift, er certificeret kulstofneutral.

Når du køber et Logitech-produkt, er det pågældende produkts CO2-aftryk blevet reduceret til nul ved at understøtte skovbrug, vedvarende energi og klimapåvirkede fællesskaber, der reducerer CO2.

Pris og tilgængelighed

Lift Vertical Ergonomic-musen vil være tilgængelig i april 2022 på Logitech.com og hos udvalgte forhandlere. Den vejledende udsalgspris for Lift Vertical Ergonomic-musen er DKK 599,-. Lift for Business vil også kunne købes globalt. Kontakt venligst din lokale forhandler eller besøg Logitech.com/workdesk.(Nordiske priser €79.99 // 799nok //799sek //599dkk)