Vi har haft fingrene i en det som betegnes som en entry-level gamer bærbar. MSI laver en bred serie af forskellige modeller og inden for hver serie så findes der et stort udvalg af konfigurationer. Denne gang har vi valgt at se på hvad du får for pengene hvis du vælger sidste års mest teknisk skrabede model. Det som i branchen betegnes som en entry-model for dem der for første gang er ude at investere i en egentlig gamer bærbar. Mere specifikt er det MSI GE66 Raider i model 10SF-042NE.

Nu tænker du nok skrabet. Kan den overhovedet bruges til noget som helst? Tja, 10SF-042NE kommer med en Intel i7-10750H clokket med 2,6GHz, NVIDIA GeForce RTX 2070 grafik, 16Gb RAM, 500Gb SSD-disk og hold nu fast et 15” full HD (1920×1080) IPS-panel på 240Hz. Jeg har kontrolleret med testufo.com. Det er virkeligt godt. Der er også alt det du kan forvente dig af porte: 1x RJ45 Ethernet, 1x SD (XC/HC), 1x (4K @ 60Hz) HDMI, 1x Mini-DisplayPort 2x Type-A USB3.2 Gen1, 1x Type-A USB3.2 Gen2, 1x Type-C (USB3.2 Gen2 / DP) og 1x Type-C USB3.2 Gen2x2. Der er selvfølgelig også et 3,5 mm jack-stil til headset og mikrofon. For en gangs skyld er dette ikke to separate stik men endelig kombineret i ét stik. Det gør det noget mere elegant at tilslutte et godt gaming headset. Jeg har brugt et Senheiser GSP600 som jeg synes er rigtigt godt. Der er selvfølgelig 802.11 ax Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.1. Kronen på værket er et batteri på 99,9 Watt timer. Nu spørger du selvfølgelig hvorfor lige 99,9? Det er det største batteri som er tilladt at tage med i en flyvemaskine hos de amerikanske myndigheder.

Designet er lækkert og den har det industrielle udtryk som jeg godt kan lide. Det udstråler at dette ikke bare er en sart model men et redskab der er blevet skabt til at blive brugt. Der er en god køling med store luftindtag. Det er stadig rigtigt meget ydelse i en meget lille pakke. Når du kører for fuld kraft, altså via Dragon Center sætter den i gaming mode, så bliver den stadig varm og du kan godt høre blæserne. Høj ydelse giver varme, jo mindre plads er der at fordele varmen på jo mere luftgennemstrømning skal der være og det betyder mere kraft på blæserne som betyder mere støj. Hvis den skal larme mindre og have samme ydelse skal du op i en model med 17” skærm og tro mig, så skifter det pludseligt fra bærbar til slæbbar. GE66 Raider vejer beskedne 2,38kg.

Det er en gamer bærbar så du får også Mystic Light som giver fuld RBG-belysning i tastaturet og som en lille ekstra feature så har den forreste kant også RBG-lysstribe. Det ser fedt ud når den står i dæmpet belysning og farver skifter over tastaturet og nede over lysstriben. Tastaturet kan til nød anvendes til gaming hvis du ikke orker at slæbe andet med end en mus. Det er ikke fordi tastaturet er dårligt. Tvært imod. Det er bare svært at være super præcis med tastetryk men den ganske lille vandring. Sådan er det på laptop og til skrivearbejde så fungerer det godt og det samme gør touch padden. Fik jeg sagt at det er teknologi fra danske SteelSeries som giver dig mulighed for at vælge en individuel farve til hver tast? Ja det er det så og du kan anvende SteelSerie Engine 3 hvis du nu lige vælger at have et eksternt SteelSerie mus og tastatursæt. Så ekstra point for den lille detalje.

Det helt suveræne er skærmen eller rettere det 15,6” IPS-panel i 1920×1080 med enestående 240Hz billedfrekvens. Det giver nogle knivskarpe billeder hvor det ikke er teknikken der står en vejen for en sejr i Fortnite eller CS:GO. Vil du have en ekstra skærm tilslutte så kan du bruge mini DisplayPorten eller det USB-C stil der sidder på bagsiden. Overfor skrev jeg det var Type-C (USB3.2 Gen2 / DP). Teksten DP referer til at du kan tilslutte en skærm med USB-C. Det er super smart. Så kan du få en lille fiks skærm hvor det eneste du behøver er et USB-C kabel. Jeg har en som stammer fra et KickStarter projekt og den vejer intet og strømfødes gennem USB-C stikket. Det er genialt og den kan også bruges med nyere telefoner. Nå det er et sidespring. Det er måske ikke så vildt at jeg kan trække på til 280 fps ud af denne maskine med en forholdsvis gammel spilmotor som benyttes i CS:GO. MSI GE66 Raider har intet problem med at trække fra 60 fps og op på mange af de populære spil på højeste grafik kvalitet som RDR2, Metro Exodus, Tomb Raider, Total War og mange andre. Vil du have mere så sæt grafik indstillinger til middel og så rammer de fleste titler over 100. I denne prisklasse så er det svært at få en bedre ydelse i en bærbar.

MSI GE66 Raider model 10SF-042NE er en super gamerbærbar i prisklassen. Den er noget lagt de fleste vil være tilfredse med. Ydelsen fejler ikke noget og er på par med andre i samme klasse. Der er masser af tilslutningsmuligheder som alle er med seneste teknologi. Det er smart med USB-C porten som også har DisplayPort og at headset/mikrofon er et ét stik. Jeg er måske ikke super begejstret for at strømforsyningsstikket ligner en USB-port lidt for meget. Det er dog en detalje. Den er selvfølgelig støjende når du gamer for fuld skrue og det er også det eneste egentlige kritikpunkt. Samlet set så er det en rigtig lækker maskine i industrielt design med en høj ydelse og det nyeste teknik.

Tak til MSI for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSe Skyforge Switch gameplay
Næste indlægNy Wonder Boy: Asha in Monster World trailer
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.