Appeal Studio og Bigben Interactive har udgivet en ny trailer for Outcast – Second Contact der viser forskellen fra 1999 udgaven og til nutidens remake.
Da Outcast udkom i 1999 var det en stor success og der blev solgt mange eksemplar. Kort tid efter udgivelsen af spillet, gik Appeal Studio igang med udvikle Outcast II: The Lost Paradise. Men dette spil så aldrig dagens lys, da udvikleren havde finansielle problemer. Men nu er tiden kommet til at spillet skal have sin storheds tid igen i Outcast – Second Contact.
Appeal Studio fik Outcast licensen tilbage i deres varetægt i 2014 og begyndte en KickStarter for at få finansieret spillet. Desværre nåede de ikke det ønskede beløb. Dog var de så heldige at få en aftale i hus hos Bigben Interactive og dermed kunne de færdiggøre spillet.
Outcast – Second Contact havde en udgivelsesdato allerede tilbage i Marts måned, men grundet et ønske om tid til at polere spillet, blev datoen skubbet til efteråret. Som man kan se i videoen i toppen, er der sket rigtig meget i forhold til det grafiske, hvilket de har gjort et godt stykke arbejde med.
Outcast – Second Contact udkommer på PS4, Xbox One og PC til efteråret.