Plantronics nye RIG gaming-serie, RIG 400LX, RIG 600LX og RIG 800LX, tilbyder gamere Dolby Atmos eksklusivt og tager lydoplevelsen til et nyt niveau – fra surroundsound til et fuldstændig tredimensionelt lydformat.

Plantronics, der er pioner inden for lyd og wearable-teknologi, indgår samarbejde med Dolby Laboratories Inc. (NYSE: DLB). Dolby Atmos®- lydteknologi giver både spilleren en følelse af at være mere til stede i spillet og hæver den samlede spiloplevelse. I det revolutionerende spring fra surroundsound til en tredimensionel lydoplevelse vil de nye RIG 400LX, RIG 600LX og trådløse RIG 800LXblive tilgængelige med koder, som giver mulighed for gratis aktivering af Dolby Atmos via Xbox One eller Windows 10 PC. Så snart Dolby Atmos er aktiveret, vil spilleren opnå en mere kraftfuld og bevægende lyd, der svæver rundt om spilleren med en øget præcision og realisme.

Med Plantronics RIG-gamingheadsets med Dolby Atmos kan spillere høre lydsignaler både forfra, bagfra, over sig og under sig. I stedet for at skubbe flad lyd gennem 2D stereokanaler giver Dolby Atmos gamere de fulde positionsdata for deres omgivelser ved at behandle lydene som individuelle genstande, der realistisk bevæger sig rundt omkring spilleren.

Foruden Dolby Atmos-lydteknologi kommer den nye RIG-serie i Plantronics’ signatur-letvægtskonstruktion med et alsidigt design med lydisolerende ørekopper og lydkontrol lige ved hånden – Plantronics RIG gamingheadsets’ kendetegn.

Plantronics trådløse RIG 800LX

  • Ydeevne: Du kan game både dag og nat med 24-timers batterilevetid og forsinkelsesfri, trådløs forbindelse til Xbox One. RIG 800LX leverer forstærket lyd, og med matchede 40 mm drivere bringes lydniveauet til live. De lavfrekvente resonatorer forstærker bassen og begrænser forvrængning. Derudover giver stemme-feedback dig mulighed for at overvåge dit udgående chatniveau samt kvaliteten af denne, mens den støjreducerende mikrofon sikrer, at dine holdkammerater kun hører dig og ikke dine omgivelser. Når du ikke snakker, skal du blot skubbe mikrofonen op for at mute.
  • Betjening: Drejeknapperne på ørekopperne giver mulighed for hurtigt at justere både mastervolumen samt balancen mellem spil- og chatlyd. Vælg én af de fire EQ-indstillinger for enten at isolere rene højder, intensivere mellemtonerne, nyde seismisk bas eller forbedre vokalfokussen.

Plantronics RIG 600LX og RIG 400LX

Begge headsets inkluderer LX1 professionel forstærker med tre EQ-tilstande – dobbeltanalog, drejeknapper til justering af balancen mellem spil og chat og en ekstra indgang til musik. RIG 400LX har 40 mm drivere, der leverer en eksplosiv spillyd, som centrerer dig midt i spillet. Den støjreducerende mikrofon er altid klar til chat og sikrer, at dine holdkammerater hører dig klart og tydeligt.

RIG 600LX leverer et afbalanceret lydniveau med forvrængningsfri bas, der placerer dig i midten af det hele – uden at maskere de subtile lydsignaler, der holder dig i spillet.

Tilgængelighed og pris

RIG 400LX, RIG 600LX og den trådløse RIG 800LX kan bruges sammen med Xbox One og Windows 10 og bliver tilgængelige på plantronics.com samt hos udvalgte forhandlere til efteråret 2017. Yderligere Atmos-modeller vil blive annonceret senere på året.

  • RIG 400LX – 749 kr.
  • RIG 600LX – 1.195 kr.
  • RIG 800LX – 1.395 kr.