Hvis du Googler Prey så er det tidligere udkommet noget under samme navn. Prey udviklet af Arkane Studios og udgivet af Bethesda her i 2017 har alene navnet til fælles med forgængeren. Mine tanker bliver mere ledt hen i retning af System Shock, Dead Space og så selvfølgelig Arkane Studios egen Dishonored. Prey er et sci-fi survival adventure spil, hvor du selv vælger om du ønsker at gøre det til action eller stealth. Du kan også kombinere i et forhold der passer dig eller situationen.

Du er Morgan som i tråd med tidens politisk korrekte tendenser enten kan være mand eller kvinde. Dermed kan man stadig vælge noget som langt de fleste kan identificere sig med indtil vi rammer det ultimativt korrekte intetkøn. ”Hen” er betegnelse svenskerne har valgt. Faktisk er det fuldstændigt ligegyldigt fordi der er ingen forskel på de evner du har. Så på den vis så er det faktisk en helt som ikke har noget køn. Det passer så fint til historien hvor du vågner en dag for at tage til et laboratorie hvor du er forsøgskanin. Du mines ikke hvem du er eller hvor du kommer fra. Faktisk komme det første plottwist allerede her og du opdager at du befinder dig på rumstationen Talos 1.

Så er det ellers bare om at komme i gang med at udforske og samle våben og andet godt sammen. Hver gang du samler noget nyt op kommer der en forklaring. Lige her har jeg samlet en Huntress Bowcaster op. Det er et ublodigt våben som ikke gør nogen skade på fjenderne og mest anvendes til at generer kolleger på kontoret. Det kan så anvendes til at skyde mod kontakter og mod de computerskærme som findes overalt. Dermed kan du få adgang til områder som ellers ikke er tilgængelige. Computerskærmene spiller også en vigtig rolle for at lære mere om hvad der er sket samtidig med at det giver dig koder til andre computere, pengeskabe og døre.

De mange forskellige opgaver er lavet meget intelligent. Der findes nogle koder som er ens fra gennemspilning til gennemspilning, men så er der masser af koder som generes tilfældigt hver gang du starter en ny gennemspilning. Det synes jeg gør det ekstra spændende at spille det flere gange. Samtidig så er nogle af sidemissionerne lavet således at udfører du ikke de enkelte trin så får du loot som nedsætter dine evner i stedet for at forbedre dem. Det er faktisk rigtigt godt tænkt og noget der giver et ekstra element til et single player spil. Du kan som i f.eks. Dishonored få ekstra evner som enten er menneskelige eller fra de fremmende Typhons. Det er lidt op til dig at vælge hvilke du mener gavner din spillestil mest. De kaldes Neuromods.

Det er så ikke bare at vælge frit fra alle hylder. De forskellige Typhon evner skal du først låse op for. Det betyder at du skal scanne tilstrækkeligt mange af en bestemt type inden du kan få en evner der matcher lige den variant af Typhon. Det skaber en hårfin balance mellem at du sniger dig rundt men samtidig gerne vil have de evner som f.eks. en Mimic har. Det er suverænt den mest farlige af de forskellige Typhons. Den kan skifte form og når de kommer i flok er de hurtige og dermed vanskelige at få ramt på. Når du har scannet tilstrækkeligt mange så kan du selv opnå evnen til at tage form efter en kaffekop eller hvad der ellers findes i omgivelserne.

Der er selvfølgelig et crafting system hvor du både kan nedbryde de ting to samler op i de fire type af materialer som er byggesten, og derefter skabe det du ønsker. Det kræver alene at du har fundet opskriften på den ting du gerne vil fremstille. Det er velfungerende og da hver gennemspilning har forskellige typer af objekter spredt på rumstationen så kræver det som alle gode survival spil at du skal økonomisere med dine ressourcer. Du skal hele tiden vælge hvad der skal være i dit inventory. Hele systemet er meget velfungerende og i min første gennemspilning på normal så er det for dem som kender genren en overkommenlig opgave. Du kan altid ændre sværhedsgrad hvis du synes det er for let eller for svært. Det bliver til tider ret intens hvor jeg må backtracke for at indsamle ting jeg ikke havde plads til på tidspunktet.

Her kommer de indbyggede kort til sin ret. De forskellige hovedområder er forbundet og i kampens hede kan det være vanskeligt at huske hvordan du kommer fra det ene til det andet. Her hjælper kortene. De enkelte store områder indlæses hver gang du skifter mellem dem. Det tager lidt tid og har så den positive effekt at du i områderne ikke skal indlæse noget som helst. Det er så meget forståeligt at der er lidt loadtid. Hvert område er meget karakteristisk og jeg elsker den stil som er valgt med en blanding af 60’er udseende med moderne og fremtids teknologi. Det er en fornøjelse at gå rundt at kigge og udforske de unikke områder.

Prey er en enestående og underholdende oplevelse. Prey er som Typhons og Neumods krøbet helt ind under min hud og ind i mit sind. Det har som en sirenes sang lokket mig til én time mere og blot lige at løse denne side quest. Historien, omgivelserne og gameplay går op i en højere enhed. Arkane Studios har skabt en sandbox oplevelsen som kan tackles på den måde du ønsker.

Tak til Bethesda og MI5 Comminication for at gøre anmeldelsen muligt. Vi har spillet PS4 udgaven.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægLEGO Marvel Super Heroes 2 annonceret
Næste indlægDreadnought er nu i åben beta
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
prey-anmeldelsePrey er en enestående og underholdende oplevelse. Prey er som Typhons og Neumods krøbet helt ind under min hud og ind i mit sind. Det har som en sirenes sang lokket mig til én time mere og blot lige at løse denne side quest. Historien, omgivelserne og gameplay går op i en højere enhed. Arkane Studios har skabt en sandbox oplevelsen som kan tackles på den måde du ønsker.