SNK har en lang række historier med forskellige fighting-spil. En af de velkendte serie er Fatal Fury: King of Fighters, med den langhårede Terry Bogard. Men SNK har også andre titler, som Samurai Shodown, med blandt andet pigen – der slås med en ørn – Nakoruru. Nu er Samurai Shodown, en arcade klassiker, landet på hjemmekonsollerne igen, så hvordan ér det?
Fighting Classic
Jeg er ikke så velkendt i SNKs bibliotek, udover Fatal Fury og King of Fighters serien. Jeg har aldrig rigtig givet de perifære titler så meget som en tanke. Dette kan meget vel være godt, da dette kan være med til, at afvige mig fra partiskhed.
Samurai Shodown giver en følelse af nostalgi. Der er noget gammeldags, dog stadig moderne over spillet. De første par minutter, fik jeg nogle vage minder, fra kælderen i Palads tilbage i 2002, hvor jeg spillede Tekken 3 mod mine klassekammerater. Det er altid lækkert med en tur ned af memory-lane, trods jeg aldrig har rørt Samurai Shodown.
Spillet er fungere på et ‘nemt at lære/svært at mestre’ layout. Der er 4 knapper, at tage højde for. Der er Light-, Medium- og Hard-angreb samt en knap til spark. Derudover er skuldreknapperne inkorporeret til, at være kombinationer af de 4. For at lave angreb, skal man orientere sig med sit joystick eller D-pad, og på den måde skabe de seje kombinationer af angreb.
Det er super nemt, at gå til men utroligt svært at mestre. Kampene er nemlig hurtigt overstået. De stærke angreb skader utroligt meget når de rammer, og det er her, at man bør skabe overblik over sin modstanders trin. Meget underholdende.
Fighters
Der er en del forskellige fighters, som alle er underholdende og interessante. Der er en fransk fægterinde, en seriøs samurai, en troldkvinde, en pirat og mange flere. Disse, trods deres mere traditionelle påklædning, er meget forskellige og giver en følelse af diversitet, selvom de kan smelte lidt sammen.
Alle fighters har deres forcer og mangler, hvilket gør rosteren meget balanceret. Jo, det kan være nemt nok, at smadre din modstander med super-moves og alt det, men der er stadig en balance, som gør det en anelse svære end som så.
Man har et powermeter, som bliver fyldt op løbende. Dette meter kan udløse ragemode, som giver ekstra statboost. Meteret kan også bruges til, at lave sin fighters super-angreb. Dette angreb kan kun bruges én gang per kamp. Det vil sige, at hvis i spiller en bedst ud af 3, har du kun angrebet denne ene gang. Det er super flashy og fungere som lidt ekstra krymmel på toppen.
Blod
Der er blod og afrivninger af sin modstanders kropsdele, hvis man da ellers sætter dette til. Blod kan give kampen det ekstra og skaber fed visuel dynamik. Men når man skær sin modstander i to, bliver det lidt komisk. Det er overhovedet ikke godt lavet. Da jeg første gang valgte denne effekt til, håbede jeg på lidt i retning af Mortal Kombat, dog uden alt det overdrevne. Men i stedet bliv jeg mødt af et simpelt ‘klip’ i modstanderens figur. Der er intet der tyder på, at de har lidt alvorlig skade. Det kunne ligeså godt have været en glitch i grafikken.
Derudover, for at vende tilbage til blod, så giver det karakterne noget menneskelighed. Man passer ligesom mere på, og går efter at være sikker frem for at smadre løs – dog meget implicit.
Samurai Shodown
Samurai Shodown er en solid fighter. Men det kan til tider føles primitiv, i forhold til de stærke fighters på markedet. Dette er nødvendigvis ikke en dårlig ting, da de moderne strømlignede fighters også kan mangle noget karakter på nogle områder.
Samurai Shodown bør i hvert fald spilles, hvis man er trængende efter noget god gammeldags arkade-slåskamp. Så hvis du står og mangler et spil som du kan blive rigtig god til, så prøv da Samurai Shodown! Der vil sikkert være noget god underholdning at hente.