For tiden vælter det ind med fede Japanske RPG titler. En ny er netop landet. Vi ser nærmere på Shining Resonance Refrain i denne anmeldelse.

Hvis du sidder og tænker over du kender titlen en smule, er det ikke helt galt. For Shining Resonance Refrain er en udvidet version af Shining Resonance. Den første version kom tilbage i 2014, men dog kun i Japan.

Nu kan vi nyde den normale version, plus Shining Resonance Refrain som er et ekstra eventyr hvor vi møder 2 nye karakterer i spillet. Vi kan med det samme sige, at for at få den bedste oplevelse, så gå i gang med hovedspillet først, og tage Refrain delen bagefter.

Spillet er først og fremmest et ret typisk RPG spil. Det er lavet i den bedste stil hvor man skal slå på hvad der rører sig, snakke med en masse og se nogle fede animesekvenser. Det lyder som noget vi har set før, og det er det også. Men er man fan af denne type spil, vil man uden tvivl også elske Shining Resonance Refrain.

Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken igen for at skabe en ny og vild historie. Den simple historie kan godt byde os på noget ”nyt”. Denne gang tager vi fat i Yuma som har den skæbne at der lever en legendarisk drage i hans sjæl.

Denne legendariske drage kommer frem når der er brug for det. Og har man den evne forpligter det jo også på samme tid. Yuma skal med sine venner nemlig redde verdenen for de onde magter. Så som I kan se, så er historien jo ikke noget nyt. Men alligevel skaber den noget som man syntes godt om.

En af de fede ting ved det her spil er klart kamp systemet. Det er lige som man kender det, med man ryger i kamp i et lukket område når man møder nogle fjender. Man har en mulighed for forskellige angreb alt efter hvilken karakter man har kontrol over.

Denne måde for kampe kender vi alt for godt. Men det der gør Shining Resonance Refrain til et spil man ligger mærke til her, er hvor simpelt det er bygget op. Det er lige i skabet når der skal kæmpes, og man har ikke de store problemer med at finde ud af hvilken knap der skal trykkes på. Så selvom det er simpelt, kan det faktisk godt være noget af det bedste der kan ske for et spil.

En ting der dog kan drille en smule er spillets lidt specielle kamera vinkler en gang imellem. Nogle gange kan det godt virke som det er låst forkert. Det er nok den nemmeste måde at forklare det på. For det er ikke altid det virker som man gerne vil have det. Men når det så er sagt, så kan man godt lære at vænne sig til det.

Der er ting i RPG spil som splitter vandene hver gang man nævner det, men man er nødt til at kommenterer på det. Hvorfor skal der være al den snak hver eneste gang?. Det er fint for spillets historie med snak. Men til tider er det tit sådan i spil at al den snak bare virker som fyld i et spil. Det kan desværre ødelægge spiloplevelsen en smule, hvis man ikke er den vildeste snakke nørd.

Det som trækker Shining Resonance Refrain frem i lyset og gør det er værd at spille igen og igen er de vilde kampe man kommer i. Det er altid en fornøjelse at hive Yuma og den legendariske drage en tur gennem manegen for at tæve de andre.

Fik du ikke spillet den originale version af Shining Resonance, så er Shining Resonance Refrain et godt køb. Spillet har mange værdier som RPG fans helt sikkert vil elske.

Kender du ikke så meget til RPG gengren, skal du hellere ikke holde dig tilbage, for Shining Resonance Refrain tilbyder også godt gameplay for helt nye spillere til denne meget opadgående genre.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægMiddle-earth: Shadow of War opdatering ude nu
Næste indlægWrecking Ball nu spilbar i Overwatch
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
shining-resonance-refrain-anmeldelseFik du ikke spillet den originale version af Shining Resonance, så er Shining Resonance Refrain et godt køb. Spillet har mange værdier som RPG fans helt sikkert vil elske.