SteelSeries bekræfter, at Arctis 3 gamingheadsettet er kompatibelt med spillekonsollen Nintendo Switch. Når Arctis 3 sluttes til hovedtelefonstikket på Switch, sikres den samme fremragende lyd, som gamere kender fra hele Arctis-serien – og det med en komfort og et design, der er ideelt til mobil gaming

“Arctis 3 er det bedste gamingheadset til at tage med dig – og derfor passer det perfekt til Nintendo Switch” fortæller Ehtisham Rabbani, administrerende direktør for SteelSeries.

“Arctis 3 bruger branchens bedste højttalerenheder, vores unikke skisports-inspirerede ophængte hovedbånd og AirWeave-ørepuder. Det leverer kort sagt en fremragende lyd og komfort til en pris, hvor alle kan være med – uanset hvilken gamingplatform du foretrækker.”

Med Arctis 3 brød SteelSeries med vanetænkningen og forestillingerne om, hvordan et gamingheadset skulle lyde, føles og se ud. Arctis repræsenterer et fremadrettet design og det bedste valg til gaminglyd på tværs af flere platforme. Ud over Nintendo Switch er det analoge kabelforbundne headset fuldt kompatibelt med pc, Mac, Xbox, PlayStation, VR og mobilenheder.

Arctis 3 kan købes i butikkerne og på SteelSeries.com til en vejl. pris på DKK 749,-.