Vi har igen haft fat i et af Streamplify’s produkter for dig som gerne vil prøver kræfter med streaming uden nødvendigvis at slagte den store sparegris. Denne gang er det MIC ARM som er alt hvad du behøver for at have en god mikrofon med alt det nødvendige tilbehør.

Steamplify MIC ARM kommer med en mikrofon (selvfølgelig), et popfilter, en shock-holder og en arm eller bom som det også kaldes. Pop filteret benyttes til at fjerne den støj som laves når luft rammer selve mikrofonen hvilket typisk giver en pop lyd. Shock-holderen beskytter mod lyde som stammer fra at du støder ind i bordet hvor mikrofonen står. Det hele holdes fast af den arm som også følger med i sættet. Mikrofonen tilsluttes med et USB-C stik og der findes på et USB-C til USB-C kabel samt et UBS-C til USB-A. Så uanset hvad du ønsker så er du klar til at streame med det som findes i kassen.

Du har ikke behov for nogen former for drivere eller anden software for at få mikrofonen til at virke. Det er plug-and-play og jeg var i gang få minutter efter at gave åbnet pakken. På selve mikrofonen så findes der to knapper og et udtag til hovedtelefon. Jeg undrer mig over hvorfor det er blevet standard da det typisk giver en noget særpræget kabelføring. Den store af de to knapper styrer volumen og så kan du trykke på knappen for at mute mikrofonen. Holder du knappen inde så skifter du mellem gaming mode og playback mode. I playback mode kan du høre din egen stemme i hovedtelefonerne. Den anden lille knap skifter stemningsbelysning i den LED ring der er omkring mikrofonen. Den skifter mellem slukket og 8 forskellige farver/effekter. Det fungerer rigtigt fint.

Jeg synes at lyden er klar og tydelig. Den har ikke en så klar diskant som jeg kender fra de lidt dyrere modeller. Mikrofonen har det optageområde som kaldes cardio eller hjerteformet. Det er dermed også en mikrofon som er designet til dig som skal streame. Selve mikrofon kapslen er af kondensator typen hvilket given formidler lyden rigtigt fint. Kigger jeg på de andre komponenter så fungerer alt rigtigt fint selvom jeg kan mærke at det er billigere materialer. Du skal hele tiden tænke på at dette er et komplet sæt som kun koster 579 kr.

Streamplify har med MIC ARM et produkt der leverer hvad det lover. Du får en mikrofon med alt det tilbehør som er nødvendigt for at komme i gang med streame. Har du et budget eller kunne du godt tænke dig at streame for at se om det er noget for dig så giver Streamplfy dig produkter i en god kvalitet som ikke sprænger banken.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSteelSeries og Tricked Esport annoncerer nyt partnerskab
Næste indlægSteelSeries Prime Mini – anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
Streamplify har med MIC ARM et produkt der leverer hvad det lover uden at sprænge banken.streamplify-mic-arm-anmeldelse