Der findes andre franske film end de helt sorte. Noget som ligger tættere på det som jeg betragter som underholdning er bl.a. Taxi og Nikita selvom de er i hver sin ende af spekteret. The New Adventures of Aladdin (Les nouvelles aventures d’Aladin) rammer mere i nærheden af Taxi end Nikita. Der er en ungdoms komedie der løst er baseret på historien om den fattige Aladdin der får prinsessen og det halve kongerige.
Det er Kev Adams, en af de mest populære standup’ere i Frankrig i øjeblikket, der spiller Aladdin. Det betyder også at det rammer en stil som er i tråd med hvad man i puberteten finder underholdende. Jeg har set den på original sproget (tekstet) og samt den eftersynkroniserede med engelsk tale. Som med så meget andet komik så tabes der altid en stor del af pointerne og finere detaljer i oversættelsen. Det betyder, at der en pointer som ikke formidles tydeligt nok eller som ender med at miste den finere fortolkning og bliver mere vulgær end oprindeligt tiltænkt.
Det hele tager sin begyndelse da de to tabere Sam (Kev Adams) and Khalid (William Lebghil) beslutter sig til at røve et stormagasin forklædt som julemænd. Du skal ikke tænke nærmere over præmissen for de to bliver snigløbet af en gruppe børn som afkræver de to falske julemænd en historie. Så den forunderlige rejse gennem tid og sted hvor Aladdin denne gang får 5 ønsker af ånden (Eric Judor) så han kan vinde den smukke prinsesse Shallia (Vanessa Guide). Der er selvfølgelig både en old storvesir (Jean-Paul Rouve) og en sultan (Michel Blanc).
Filmen ruller i et højt tempo med jokes og humoristiske indslag i en lind strøm. Derfor er det ikke alle som er lige sjove selvom jeg stadig griner kosteligt over flyvende tæpper som kan kortsluttes. Midt i filmen kommer der et større musikalsk indslag med sangen ”Yallah Yallah”. Der er masser af referencer til andre film med en flugt fra en fængselscelle hvor et loft med pigge sænker sig mod vores helt og masser af andre elementer bygget med forskellige former for special effekts. Jeg kan godt se det morsomme i mange af de seksuelt betonede jokes selvom min evner og indsigt i både det franske sprog og den ungdomskultur hvor det benyttes ikke rækker.
Jeg er sikker på at målgruppen, specielt hvis den er fransktalende, synes historien og humoren – og dermed også filmen – rammer plet. Effekterne og tempoet er der ikke noget galt. Jeg er også blevet underholdt selvom mine manglende sproglige evner gør at de finere detaljer suser hen over hovedet på mig.