Acer tilbyder gamere en mere fordybende og udvidet betragtningsvinkel med en trio af nye Predator-monitorer, der indeholder store skærme og kraftfulde funktioner: Predator X32 på 32 timer, Predator X38 på 37,5 tommer og Predator CG552K på 55 tommer,

Predator X32 gamingskærm: Strålende billeder med NVIDIA® G-SYNC® Ultimate

Den 32-tommers Predator X32 anvender NVIDIA® G-SYNC® Ultimate til at levere den mest flydende spiloplevelse, det bredeste kontrastforhold og en udvidet farvepalet, så brugeren kan se selv de bittesmå detaljer i hurtigt skiftende actionscener. Med et 1152 zoners lokalt dæmpende mini LED panel med UHD (3840 x 2160) -opløsning og et VESA certificeret DisplayHDR™ 1400 panel, der leverer op til 1440 nits lysstyrke, giver Predator X32 forbløffende levende billeder. Med 10-bit farve og en bemærkelsesværdig farvepræcision på Delta E <1 dækker den 99% af AdobeRGB og 89,5% af Rec2020 farvespektret – perfekt til gamere, der også optager deres egne videoer. Predator X32, der kommer med en hurtig 144 Hz opdateringshastighed, leverer forbløffende klare og flydende billeder, der er altafgørende, når man skal kunne spore objekter, der suser hen over skærmen. Den er udstyret med et IPS panel, som giver vidvinkelvisninger på op til 178 grader, som hjælper gamere med at få et godt sigte mod deres mål. Derudover fremmer den ergonomiske fod synskomforten med både drejefunktion og højdejustering. Tre HDMI 2.1 porte og DisplayPort 1.4 gør tilslutning til andre PC’er til en leg, og fire USB 3.0 porte gør den til en praktisk hub til tilslutning af controllere, muse og andet tilbehør. Den leveres også med to 4W højttalere.

Predator X38 gamingskærm: Buet skærm med dybere indlevelse

Denne 37,5-tommers UWQHD+ (3840 x 1600) skærm gør indlevelsen mere intens med en 2300R bue, der forøger periferivisningen og understøtter NVIDIA® G-SYNC® processor for en forbløffende let spiloplevelse – uden tearing og forsinkelse. Panelet sikrer derudover superb lysstyrke, kontrast og farveområde, som betyder, at brugerne kan opleve AAA-spil som de var tiltænkt. Takket være Delta E <1 farvepræcision og 98% DCI-P3 dækning af farvespektret gør Predator X38 det muligt for spillerne at skabe overbevisende indhold i virkelighedstro farver. Predator X38, der opnår op til 175 Hz opdateringsfrekvens (overclock) og 1 ms G til G responstid i overdrive, kan holde trit med selv de mest krævende actionspil. For at gøre synsoplevelsen mere behagelig giver den ergonomiske fod spilleren mulighed for at justere skærmen til den optimale synsvinkel med en -5 til 35 graders hældning, +/- 30 graders drejning og op til 13 cm justering af højden. HDMI 2.0 og DisplayPort 1.2 forbinder til en lang række systemer, mens fire USB 3.0 porte tilbyder hurtig tilslutning af periferiudstyr og enheder. Skærmen fås også med to 7W højttalere, der til sammen leverer 14W kvalitetslyd.

Predator CG552K gamingskærm: Massive 55-tommers UHD Visuals

Predator CG552K giver den ultimative visuelle oplevelse med et gigantisk 55-tommers 4K (3840 x 2160) OLED panel med millioner af enkelte pixels, der leverer spektakulær billedkvalitet og højere kontrast. Den nye skærm understøtter op til 400 nits lysstyrke og gør billederne levende, mens Delta E <1 farvepræcision og en 98,5% dækning af DCI-P3-farveområdet skaber livagtige farver. Det er et fremragende valg til konsolgamere, da det understøtter en variabel opdateringsfrekvens (VRR) via HDMI for en flydende spiloplevelse på de understøttede enheder. Predator CG552K er både Adaptive Sync og NVIDIA G-SYNC kompatibel, hvilket sikrer en glat spiloplevelse og hjælper gamere med at holde fokus. De kan også være sikre på, at hvert eneste sekund kommer til at tælle med en utroligt hurtig responstid på op til 0,5 ms (G til G) via overdrive og en 120 Hz opdateringshastighed.

En lyssensor registrerer lysniveauet i rummet og justerer automatisk lysstyrken for at optimere den visuelle komfort. Med dens indbyggede nærhedssensor er Predator CG552K i stand til at registrere, hvis der er nogen inden for rækkevidde, så den vågner op, når de nærmer sig, men går i energibesparende tilstand, når de forlader rummet. Den har fremragende tilslutningsmuligheder til en lang række systemer, konsoller og periferiudstyr, herunder tre HDMI 2.0 porte, to DisplayPort v1.4 porte, en USB Type C port samt yderligere to USB 2.0 og USB 3.0 porte. To 10W højttalere leverer 20W dynamisk lyd, og justerbare lysstrimler supplerer hardwarens æstetik.

Prisfastsættelse og tilgængelighed

·         Predator X32

o   Tilgængelig fra Q2 2020

o   Pris: DKK 25.999  |   SEK 36.990   |   NOK 34.490   | EUR 3.499

·         Predator X38 P

o   Tilgængelig fra Q2 2020

o   Pris: DKK 16.999  |   SEK 23.990   |   NOK 22.990   | EUR 2.299

·         Predator CG552K P

o   Tilgængelig fra Q3 2020

o   Pris: DKK 20.999  |   SEK 28.990   |   NOK 27.990   | EUR 2.799