Skaberne bag OCTOPATH TRAVELER har kreeret endnu et smukt 2.5D univers, med et storslået politisk drama og interessante skilleveje på Nintendo Switch.

Sløv Start

Triangle Strategy starter rigtig kedeligt ud. Der er dialog på dialog og world building som føles som evigheder. Ind i midten af det hele, kommer der den første kamp, hvor man bliver præsenteret for spillets kampsystem. Spillet er et Tactical RPG (tænk Fire Emblem), og alt foregår på et net af firkanter som ståsteder. Dine enheder kan rykke sig inden for en bestemt distance, og her er der plads til at ligge sin strategiske plan.

De forskellige enheder, har forskellige klasser som har forskellige attributter. Dette er vigtigt, da man ikke bare bør pare op mod fjenden laissez faire. Spillet introducere også tærren som giver et buff eller debuff til din givende enhed. Højde forskellige osv. Dette er også værd at have in mente når man placere sig på slagmarken, da der er belønninger at hente, ved gode eksekveringer.

Der er også mulighed for komboer, hvor man kan placere sig bag og foran fjenden – altså 2 enheder på hver sin side. Når man angriber bliver fjenden skubbet tilbage ind i den anden, som giver lidt ekstra skade.
Det er en meget dyb spilmekanik, som tager tid at få under huden.
Efter første kamp, sad jeg tilbage med en lidt kedelig fornemmelse. Det virkede meget sjusket og uoverskueligt – hvilket jeg på nuværende tidspunkt stadig mener, dog med lidt andre øjne. Mere om det senere.

3 Nationer

På kontinentet Norzelia er 3 nationer i en stor politisk magtkamp om vigtige resurser, salt og jern. Dette har ført til langvarig konflikt og død. Men et nyt fælles mineprojekt, der skal sikre alles trivsel og overlevelse, har gjort tilværelsen mere fredelig, og en ung mand ved navn Serenoa Wolffort, har fået til opgave at sikre disse freden efter bedste evne, ved hjælp af giftemål og lederskab.

Det tager lidt tid, men på et tidspunkt giver historien virkelig fra sig. Det er et storslået politisk drama, som man som spiller kan påvirke – til en vis grad – ved skilleveje. Her skal man vælge sin dialog med omhu, da disse valg har indflydelse på nogle skjulte parametre, såvel som historien.

Det der gør historien meget unik og interessant er, den jordnære og menneskelige kant til plottet. Menneskene har ambitioner og behov for simple resurser som jern og salt. I en genre der er så fyldt med megalomaner og gale troldmænd, tager Triangle Strategy og vender tankegangen på hovedet. Magi findes, men det er som et værktøj, ikke som “evner og drivkraft til galskab”. Det er et større politisk spil, med uenigheder… endda empati for dem som ikke er enige med hovedpersonen. Der er som sådan ikke en ondskab, men uenighed og konflikt, og det er virkelig en oplevelse at overvære – specielt på baggrund af spillets “scales” mekanik.

Politisk Indvirke

Gennem spillet vil der være flere valgmuligheder der afgøre hvordan kampene udfolde sig og hvordan folket reagere og opføre sig. Disse valg vises visuelt gennem en gammel bagervægt. Man kan vælge at være agressiv og hård, diplomatisk og objektiv, empatisk og følelsesmæssig osv. Valg former historien.

Det tager, som tidligere nævnt, en god del tid at komme ind i spillets univers, hvilket er lidt synd. Det er ofte starten af spillet der skal skabe bund for, hvordan man som spiller oplever det. Hvis det er op ad bakke og kedeligt, er det nemt at komme til at ligge spil fra sig igen. Jeg var længe om at komme rigtigt i gang.
Jeg syntes f.eks. ikke om 2.5D i et 3 dimensionelt rum, det er ligegyldigt efter min mening. Det fungerer fint, også på Nintendo Switchens lille skærm. Der var ting i kampsystemet der virkelig forvirrede mig og gjorde det svært at nyde.
En lang og kedelig intro, som giver mening når man fanger det – men introen skal ligesom også fange.

Inden bag alt dette, ligger der er en god historie. Altså en rigtig god historie. Det er desværre bare gemt bag en sølle opstart, som tager noget tid og energi at banke sig igennem. Når spillet pludselig giver mening, så mærker man en rus af overraskelser og forbløffethed. Det er et fantastisk drama, gemt bag en kedelig eksekvering af voxekbaseret 2.5 design og lange træge sekvenser.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHyperX præsenterer en af Norges største streamere: Emzia
Næste indlægGratis indhold til Farming Simulator 22
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
Her har vi en rigtig god historie. Det er desværre bare gemt bag en sølle opstart, som tager noget tid og energi at banke sig igennem. Når spillet pludselig giver mening, så mærker man en rus af overraskelser og forbløffethed. Det er et fantastisk drama, gemt bag en kedelig eksekvering af voxekbaseret 2.5 design og lange træge sekvenser. triangle-strategy-anmeldelse