Er du træt af, at folk kigger dig henover skulderen? Og vil du gerne mindske risikoen for at blive hacket? HPs nye Sure View-teknologi byder på et integreret sikkerhedsfilter, så andre ikke kan kigge med på din skærm. 

Nu løfter HP sløret for verdens første PC’er med integrerede sikkerhedsfiltre i skærmen. HP Sure View er en ny valgmulighed til HP EliteBook 1040 og HP EliteBook 840, hvor man med blot et enkelt tryk på en knap kan beskytte sig imod visuel hacking.
“Flere og flere arbejder udenfor kontorets fire vægge, f.eks. i toget og andre offentlige steder, hvilket gør os sårbare overfor visuel hacking, hvor hackere samler oplysninger ved at lure på ens skærm”, siger Benoit Bonnafy, Vice President for Business Personal Systems EMEA hos HP Inc., og fortsætter:
“Tilføjelsen af HP Sure View til vores sikkerhedsløsninger for Elite-notebooks giver vores kunder ro i sindet og friheden til at arbejde hvor som helst, når som helst – og uden at de behøver frygte for at blive hacket.”

HP Sure View, der er udviklet med 3M-teknologien til beskyttelse af personlige oplysninger, betyder, at du ikke behøver have ekstra tilbehør med dig for at beskytte dine følsomme data og oplysninger. Du skal blot trykke på tasten F2 for øjeblikkeligt at sætte pc’en i privatlivstilstand. Dermed reduceres op til 95 % af det synlige lys, når man ser på skærmen fra siden. Det gør det vanskeligt for andre at se oplysningerne på skærmen.

Få er opmærksomme på visuel hacking

Der er mange, der dagligt bevæger sig fra a til b med deres PC under armen, som ikke tænker over risikoen for visuel hacking. Det kan blive dyre lærepenge, hvis man ikke er opmærksom, når man bruger sin PC i offentlige rum.

“Der er mange trusler imod ens datasikkerhed, men heldigvis bliver flere og flere, både virksomheder og organisationer, opmærksomme på visuel hacking” siger Makoto Ishii, Vice President og General Manager for Display Materials and Systems Division hos 3M, og fortsætter:  “HP Sure View er udviklet på baggrund af mere end 20-års erfaring inden for 3M’s optiske filmteknologi. Filteret bidrager med at beskytte følsomme oplysninger for alle, der arbejder i åbne arbejdsmiljøer og for mobile medarbejdere i det hele taget.”

Visuel hacking er en reel trussel mod virksomhedens følsomme data. “Global Visual Hacking Experiment”, en undersøgelse, som for nylig blev gennemført af The Ponemon Institute og sponsoreret af 3M, viste, at det i 9 ud af 10 tilfælde lykkes at indsamle følsomme forretningsoplysninger udelukkende ved visuel hacking. Næsten 4 private oplysninger blev hacket visuelt ved hvert forsøg.
Visuel hacking kan også have indflydelse på medarbejdernes produktivitet, da næsten 60 % af alle medarbejderne i undersøgelsen udfører deres arbejde uden for kontorets fire vægge, og frygter medarbejderen at andre kigger med på skærmen kan dette distrahere og nedsætte produktiviteten. I en undersøgelse, som også er gennemført af Ponemon Institute og sponsoreret af 3M, fandt man ud af, at medarbejdere, der bruger en visuel løsning til beskyttelse af personlige oplysninger, kan være dobbelt så produktive, når de arbejder i nærheden af andre.
HP Sure View hjælper brugerne med at arbejde mere trygt i offentlige rum, uden at de behøver frygte, at data på deres skærme afsløres for andre. Når denne teknologi integreres direkte i enheden, kan den hjælpe virksomhederne med at overholde de lovgivningsmæssige krav, som især virksomheder i sundhedsvæsenet samt den offentlige og økonomiske sektor er underlagt.

Tilgængelighed

HP Sure View til HP EliteBook 840 er tilgængelig på det danske marked nu. HP Sure View til EliteBook 1040 vil være tilgængelig på det danske marked fra oktober 2016.
Vejledende pris for HP EliteBook 840 med HP Sure View: DKK 11.000,- ex moms.