Denne gang er det et lidt specielt produkt vi anmelder. Det er en power supply til selvbyggerne. Denne gang har vi fat i en strømforsyning fra XPG. Som navnet antyder så kan den levere 650 watt hvilket bør være tilstrækkeligt til langt de fleste standard builds. Jeg vil anbefale at du altid tager et smut forbi f.eks. https://www.wepc.com/psu-calculator/ hvor du kan beregne hvad dit build bør have af strømforsyning.

Hvis du går efter et rimeligt standard build med en af de nye CPU’er og et grafikkort som er kommet inden for de seneste par år så er du godt dækket ind med en 650 Watts model. Begynder du med flere grafikkort og traditionelle diske eller CD drev så skal du sikre at der er nok effekt til det maksimale load. Det hjælper en af de mange regnemaskiner dig med at vurderer. Du kan også kigge på hver enkelt enheds strømforbrug og så bare lægge det sammen. Det er en fin lavpraktisk metode. Tilbage til XPG Pylon 650W som er en 80 Plus Bronze model. Hvad betyder det?

Standard ATX PC strømforsyninger findes i kvaliteterne 80 Plus (80%), 80 Plus Bronze (82%), Silver (85%), Gold (87%), Platinum (90%) og endelig 80 Plus Titanium (92%). Hvert metal angiver en bedre og bedre effektivitet. Findes der ikke nogen metal betegnelse så har strømforsyningen en effektivitet på 80%. Hvad betyder det så? Det betyder at 80% bliver omformet til strøm som din computer bruger og de 20% bliver til varme når du belaster den maksimalt. I parentes er angivet effektiviteten med lav belastning. Trækker du f.eks. 650W som er maks så vil effektiviteten være mindre. Så det er den hurtige forklaring. Du skal regne med at jo større effekt strømforsyningen kan leverer og jo højre kvalitet jo dyrere er den også. Bronze er et udmærket sted at starte for et PC build. Det er begrænset hvad du kommer til at spare på elregningen ved at vælge en bedre kvalitet.

XPG Pylon er også en model som har faste kabler. Der findes generelt to typer. Den som vi anmelder her og så modeller hvor strømforsyningen har stik så du kan vælge hvor mange strømudtag du tager i anvendelse. Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Hvis alle kabler er fast monterede så reducerer det fejlmuligheder og det er noget lettere hvis du er begynder. Ulempen er så din kabelhåndtering bliver lidt mere rodet fordi du som regel aldrig kommer til at bruge alle tilslutninger. De modulære hvor du tilslutter hvert enkelt kabel giver den fordel at du kun har kabler du bruger. Det ser pænere ud, men introducerer også en fejlmulighed da kablet skal sidde fast i tilslutningen på strømforsyningen. Modulære er også dyrere, uden at give andet end et pænere udseende. XPG Pylon 650W 80 Plus Bronze komme med alle kabler monteret og med en mærkat som siger hvad den skal bruges til. Det er godt til et begynder build.

Jeg har monteret XPG Pylon 650W 80 Plus Bronze i det build jeg bruger som reference. Det har en Intel i7 og et GTX1080 kort. Selvom jeg kører spil i den bedst mulige kvalitet har strømforsyningen ingen problemer med at følge med. Det bliver hver eneste gang enten grafikkort eller CPU’en er ikke længere kan yde mere. Strømforsyningen hverken bliver varm og det er lige knapt at blæseren kører. Det er ikke så overraskende, for den strømforsyning jeg startede med at anvende var en 550W i 80 Plus kvalitet.

XPG Pylon 650W 80 Plus Bronze rammer en pris og en ydelse som matcher andre af tilsvarende kvalitet. Dermed er det en glimrende strømforsyning specielt til en begynder uden at den differentierer sig i markedet.

Tak til XPG og digitalPR for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHP Omen 15 (2021) – anmeldelse
Næste indlægMin Ven Gurli Gris ude nu
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
xpg-pylon-650w-80-plus-bronze-anmeldelseXPG Pylon 650W 80 Plus Bronze rammer en pris og en ydelse som matcher andre af tilsvarende kvalitet. Dermed er det en glimrende strømforsyning specielt til en begynder uden at den differentierer sig i markedet.