Satellite er de første trådløse høretelefoner på markedet med indbygget forstærker samt to dedikerede støjreducerende drivere – én dedikeret til støjreducering (ANC) og én til lyden. Det gør det muligt for Satellite at levere kompromisløs hi-fi-lyd, der kan tilfredsstille selv de mest audiofile lyttere. Og snart kan de købes i Danmark.
Som de første høretelefoner nogensinde kombinerer Satellite ægte audiofil lyd med den trådløse oplevelse. Takket være en indbygget forstærker med to separate drivere leverer Satellite en hi-fi- lydoplevelse, hvor der aldrig gås på kompromis med kvaliteten. De trådløse høretelefoner er designet til at sikre optimal ydeevne, komfort og lydisolering – samtidig med, at de kan foldes sammen, så de er lette at have med på farten. Kombineret med 4.1 Bluetooth-teknologi og mulighed for Apt-X-tilslutning sætter Satellite nye standarder for den moderne lydoplevelse.
– Satellite bryder kløften mellem ægte hi-fi-lyd og den trådløse lydoplevelse, og gør det muligt at få lyd i hi-fi-kvalitet, uanset hvor man er, forklarer John Maier, direktør i Blue Microphones og fortsætter:
-Traditionelle lydisolerende høretelefoner er udstyret med ét sæt drivere til både lyd og støjreducering (ANC), og det går nogle gange ud over lydkvaliteten. Satellite benytter dedikerede drivere til ANC, så lyddriverne og forstærker kan levere kompromisløs hi-fi-lyd i trådløst format.

 

Trådløs lydoplevelse uden sammenligning

Med tilføjelsen af Satellite omfatter Blues anmelderroste serie af høretelefoner nu også en trådløs model i et nyt sammenklappeligt design. Takket være høretelefonernes indbyggede analoge forstærker, kan brugere opleve ægte trådløs hi-fi-lyd fra deres computer, telefon eller anden mobil enhed.

Kombinationen af Satellites proprietære forstærker og Blues specialfremstillede og omhyggeligt fintunede 44mm dynamiske drivere med høj respons sikrer, at alle detaljer i musikken fremstår kraftige og klare.

Satellite er de eneste høretelefoner på markedet, som lukker al uønsket støj ude, uden at det går ud over musikken. I stedet for ét par drivere – som skal sørge for både ANC og lyd – benytter Satellite to drivere i hver ørekop, hvoraf den ene er dedikeret udelukkende til støjreducering og den anden til lyden. På den måde kan man lytte til sin yndlingsmusik i hi-fi-kvalitet, helt uforstyrret.

Sofistikeret design sikrer sonisk oplevelse

Satellite er designet til at sikre optimal ydeevne, god støjreducering og høj komfort. Ørekoppernes udformning sørger for akustisk præcision samt et rigt og detaljeret lydbillede – og bidrager dermed til en fintunet sonisk lydoplevelse. Høretelefonerne er kompakte og kan foldes sammen, så de nemt kan være i det medfølgende etui – og på den måde opbevares sikkert, når man har dem med sig.

Desuden medfølger et tre meter langt lydkabel, så man også kan bruge Satellite til analog musikafspilning – så man fx kan bruge dem med vintage lydudstyr eller til at lytte til musik og se film under flyveture. Satellite kan både bruges med forstærkeren slået til – for at opleve høretelefonernes fulde potentiale, men de fungerer også i analogt mode som passive høretelefoner (dvs. uden forstærker), hvis man ønsker at spare på strømmen. Satellite kan levere op til 24 timers trådløs afspilning uden forstærker – og op til 8 timer med forstærker og aktiv støjreducering slået til.

Pris og tilgængelighed

Satellite kan fra næste måned købes hos udvalgte forhandlere som fx CDON, POWER og Elgiganten til en vejledende udsalgspris på 3.390 kr.

Mere info: http://www.bluedesigns.com/products/satellite/