De fleste kender Dødbringende Våben filmene med Mel Gibson og Danny Glover i hovedrollerne. Nu har det umage makkerpar Riggs og Murtaugh gennemgået en foryngelse og 80’ernes store kultfilm bliver nu til en tv-serie! 

“Lethal Weapon”, som filmene hedder på amerikansk, handler om to politifolk, der indtager rollerne som henholdsvis ’good cop’ og ’good, but crazy cop’. Betjenten Riggs spilles af Clayne Crawford og Murtaugh af Damon Wayans. Serien er skabt af Joseph ”McG” McGinty, som bl.a. står bag filmen Terminator Salvation og Matthew Miller, som har lavet action-dramaet Chuck .

Mere om Lethal Weapon:
Baseret på kultfilmene af samme navn, Lethal Weapon, fortælles historien om den umage klassiske strisser duo Riggs og Murtaugh, som forsøger at bekæmpe kriminaliteten i nutidens Los Angeles. Den tidligere Navy SEAL betjent, Martin Riggs (Clayne Crawford – red.) er i dyb sorg efter tabet af sin unge kone og ufødte barn og han flytter derfor til Californien for at “starte forfra” hos LAPD. I sin nye stilling bliver han tildelt partneren Roger Murtaugh (den Emmy nominerede Damon Wayans –My Wife and Kids, In Living Color), som netop er kommet tilbage til jobbet efter et hjerteanfald. Riggs ‘forkærlighed’ for at stikke hovedet ind i skudlinjen karambolerer straks med partneren Murtaughs forsigtige, ’by-the-book’ taktik. Det står klart fra det øjeblik de mødes, at det umage partnerskab er dødsdømt. Men i løbet af deres første sag, hvor Riggs får hevet Murtaugh med på en hæsblæsende motorvejsjagt og ind i en voldsom ildkamp med narkohandlere, føler den ældre betjent Murtaugh, på trods af sine mange protester, sig mere levende end han har gjort i årevis. I mellemtiden får Riggs et glimt af, hvorfor Murtaugh er så fast besluttet på at komme sikkert hjem i slutningen af dagen – han har nemlig en familie og en nyfødt baby. Da deres sag er ved at blive afsluttet, indser Riggs, at han måske har fundet noget der er værd at leve for – en partner og ven i Murtaugh. Og selv Murtaugh når frem til den konklusion, at dette partnerskab måske kunne komme til at fungere efter alt… Hvis blot Riggs ikke få dem dræbt først …

“Lethal Weapon” har eksklusiv premiere på Viaplay i september – lige den at den har haft premiere i USA og den vises også i starten af det nye år på TV3+.

Roller: Damon Wayans (Roger Murtaugh), Clayne Crawford (Martin Riggs), Kevin Rahm (Captain Avery Brooks), Jordana Brewster (Dr. Maureen ‘Mo’ Cahill), Keesha Sharp (Trish Murtaugh).